Berlin – Midt i historien
Min rejseaktivitet i Europa har primært været begrænset til skiture og sejlerferier i det danske øhav. Men der er mange spændende steder at besøge i Europa, og denne gang blev det et 4 dages besøg i Berlin.
For mig er Berlin nogle velkendte seværdigheder som Brandenburger Tor eller Rigsdagen, men også en by med en stor rolle i en af Europa- og verdenshistoriens største begivenheder; Anden Verdenskrig.
Vores første glimt af Berlin blev fjernsynstårnet eller Berliner Fernsehturm på Alexanderplatz, som er ganske ikonisk for byen. Vi gik ikke ind, og fik i stedet udsigt over byen fra kuplen på Rigsdagen senere på turen. Vi fortsatte en god del km til fods den dag, og kom bl.a. forbi gyden ved Haus Schwarzenberg hvor vi kiggede på graffiti, og fortsatte til Bernauer Straße. Det var nok et af mine favoritsteder i Berlin. Her var et ganske kort stykke af muren bevaret, med indermur, ydermur, vagttårn og det hele. Samtidigt var der en udstilling, Gedenkstätte Berliner Mauer, med et historisk indblik, billeder mv. samt en udkigspost, hvorfra man kunne se over muren og ind i ingenmandsland. Mange km langs Bernauser Straße var der markeringer for muren, flugttuneller og dræbte i forbindelse med flugtforsøg. Derudover var der flere mindre udstillinger hele vejen langs gaden, indtil vi til sidst kom til museet Everyday Life in the GDR om hverdagen i DDR.
Har man friske fødder, kan man opleve mange ting i byen til fods, så det gjorde vi også på andendagen. Vi gik til kirkeruinen Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, der blev bombet under krigen, og har fået lov at stå som mindesmærke. Hvis man har været på min hjemmeside før, har man måske set, at jeg genkender steder fra gamle playstationspil. Det gik pludseligt op for mig, at kirken er med i et af dem. Desværre kunne vi ikke komme ind i hverken ”læbestiften” eller ”pudderdåsen” (Foyer an der Gedächtniskirche) da da var hhv. ombygning og begravelse, så det udskød vi til et senere tidspunkt. De blå keramikvinduer var utroligt flotte både indenfor og udenfor. Efter en gang brunch gik vi gennem Tiergarten, forbi den store søjle, Siegessäule, hvor Slaget ved Dybbøl bl.a. er afbilledet. Vi lykkedes også med at finde den engelsk have, mindesmærkerne for hhv. Bismarck, Mozart og Beethoven og det sovjettiske krigsmindemærke før vi landede ved Rigsdagen. Bygningen i sig selv er imponerende og flot, men den spøjse kuppel på toppen var mest interessant. Fra toppen nød vi udsigten over byen, hvor vi nu kunne genkende flere bygninger o.l. i byen.
Vi var efterhånden blevet godt gennemkolde, og fandt os derfor en kaffebar på Pariser Platz med udsigt over Brandenburger Tor. Da vi havde fået varmen, var det tid til at stødde til alle de andre turister, ved mindesmærket for de dræbte jøder i Europa. Det er et fantastisk mindesmærke. Udover at det er enormt stort, er det samtidigt simpelt og genialt. Fra hjørnet hvor vi kom til, så stenene ud til at være omtrent i samme højde. Efterhånden som vi bevægede os ind mellem stenene, forsvandt vi ned i mellem dem, og de tårnede sig højere og højere. Efter de opligatoriske turistbilleder, gik på jagt efter den udstilling vi havde hørt skulle være nedenunder. Vi fandt den og gik derned. Det var meget gennemført, og fulgte mindesmærket ovenover. I loftet var aftryk fra stenene over jorden, og på gulvet var skærme, og bænke placeret som stenene ovenfor. Nogle steder gik stenene nærmest gennemjorden og ned mod gulvet i kælderen påmonteret billeder og tekst. En del af udstillingen var breve fra jøder. Det der gjorde størst indtryk var dette brev fra 12-årige Judith Wishnyatskaya til sin far, kort før hun og hendes mor ble myrdet:
”Kære far! Jeg siger farvel til dig før jeg dør. Vi ville elske at leve, men de vil ikke lade os, så vi dør. Jeg er så bange for døden, for de smider små børn levende i hullet. Farvel for altid. ”
Det er så fint, at tyskerne gør så meget ud af at fortælle historien, i stedet for at skamme sig, fornægte eller skjule historien. Udstillingen sluttede også af med, at henvise til alle de udstillinger fra krigen de kendte til, herunder også to i Danmark.
Sidste stop for dagen blev ved Checkpoint Charlie og Maurmuseum. Det er vildt at forestille sig, at man engang skulle standse, og vise sit pas til en soldat der. Jeg måtte købe mig et lille stykke af Berlinermuren på museet.
På vores tredje dag vågnede vi op til snevejr. Det var kønt men koldt, og efter af have været på opdagelse i Friedrichshain i det østlige Berlin og Kulturcenter Raw-Gelände med deres flotte graffitimalerier, klatrehal, skatehal mm. Tog vi til East Side Gallery. Endnu et stort stykke historie af 1.316 meter Berlinermur med flotte og velkendte graffitimalerier. Mest berømt er Dmitri Vrubels maleri fra 1990 kaldet ”The Kiss of Death”, som forestiller det berømt foto af de kyssende præsidenter Leonid Brezhnev (soviet) og Erich Honecker (Østtyskland). Efterhånden som vi var blevet bundfrosne, tog vi sporvognen til Stasimuseum, som ligger i de gamle Stasibygninger. Stasi var ministeriet for statssikkerhed (Ministerium für Staatssicherheit), som var den primære sikkerheds- og efterretningstjeneste samt undersøgelsesorgan for “politiske forbrydelser” i DDR – dvs. de overvågede, intimiderede og undertrykte befolkningen, for at sikre magten hos kommunistpartiet Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED). Til aften besøgte vi Mustafa’s Gemüse Kebap, der efter sigende skulle være Berlins bedste kebab. Køen var enormt lang, men det var ventetiden værd, for det var den bedste döner kebab jeg har smagt, og tilmed til en fair pris.
Den sidste dag forløb ganske roligt, hvor vi bl.a. endelig fik lov at komme ind i ”pudderdåsen”, fik en øl og tog i lufthavnen. Vi besøgte også museet Topographie des Terrors (terrorens topografi) – en dyster udstilling om nazi-regimets brutalitet, med eksplicitte billeder af henrettelser mm.
Alt i alt en super hyggelig tur, og virkelig meget spændende historie. Til en anden gang, håber jeg at kunne besøge KZ-lejren Sachsenhausen, de gamle tunneller under jorden, Unterwelten, det Sovjettiske krigsmindesmærke i Treptower Park og baren KLO.
