Bogen Barbarians, forside
Bogen Barbarians, forside

Format: Paperback, E-bog
Sprog: Dansk
Sidetal: 362
Størrelse:  15,5 x 22 cm
Målgruppe: Unge voksne

Køb bogen her:

Køb bogen som Paperback & E-bog
Paperback & E-bog
Køb bogen som E-bog
Kun E-bog

Jespers liv ændres pludseligt, da han under stor indflydelse af stærke følelser og alkohol lader impulserne styre ham. Et kort øjebliks svaghed får stor betydning for resten af hans liv, hvor alt vi tager for givet, pludseligt bliver taget fra ham, og han må kæmpe for at finde fodfæste i en fremmed tilværelse gennemsyret af brutalitet og et fremmed moralsk kodeks.

 

Barbarians er en debutroman fra Dennis Asp, og er inspireret af virkelige hændelser krydret med fri fantasi. Romanen handler om magt og relationer, og om at overleve i en verden, hvor alle har sig selv nærmest. Selvom det er en roman, læner den sig kraftigt op ad virkeligheden, og giver et skræmmende indblik i en verden, som de færreste kender til.

Forlagsudtalelser

“Det er et stærkt manuskript. Du er dygtig til at indfange stemninger, skabe rum og opbygge troværdige karakterer. Jeg er særligt vild med dit indledende kapitel, der formår at indfange og kombinere den trøstesløse fængselscelle med Jespers psykologi og frustrationer. Sprogligt og strukturelt er det generelt velbalanceret.”

Handlingen (indeholder spoilere!)

Bogen Barbarians, bagside
Bogen Barbarians, bagside

I Barbarians følger man en ung mand ved navn Jesper, der har hele livet foran sig. Han har en vidunderlig kæreste, og drømmer om at blive læge, så han kan hjælpe andre, der ikke kan hjælpe sig selv. Men én enkelt aften skal ændre hans liv for altid. I en kombination af fuldskab og jalousi mister han en aften besindelsen og overfalder sin ekskærestes nye fyr, hvorefter Jesper idømmes et halvt års fængsel. Det får store konsekvenser for hans arbejds- og boligsituation, og de fleste af hans gamle venner tager afstand fra ham.

Jesper finder sig pludseligt alene og på kanten af samfundet, og finder trøst i nye venskaber. Vennerne viser sig at være medlemmer af rockergruppen Barbarians, og Jesper bliver snart forelsket i broderskabsfølelsen og det farverige liv med fester, kvinder og motorcykler. Grundet hans plettede straffeattest kan han ikke finde arbejde, og lever i overvejende grad af småkriminalitet for at finansiere sin efterhånden bekostelige livsstil. Et skridt ad gangen opgiver Jesper sine værdier og standpunkter, og indordner sig under klubbens normer. Broderskabet viser sig ikke kun at være kærlighed mellem brødre og benzin i blodet, men i stigende grad iskolde forretninger, og efter at være kommet i gæld til et andet medlem kommer han igen i problemer. Bedst som tingene ser ud til at vende, går det galt igen…

Kom i stemning med musikken fra bogen

I bogen indgår nogle sange. Hvis du vil høre dem undervejs, er det disse sange du skal søge efter:

The Sound Of Silence – Disturbed
This Means War – Avenged Sevenfold
Shed Some Light – Shinedown feat. Lzzy Hale
In The Air Tonight – Phil Collins
Lift Me Up – Five Finger Death Punch feat. Rob Halford
Gasoline – Audioslave
A Reason To Fight – Disturbed
Something To Remind You – Staind

Karakterer

Karaktererne i bogen, er ikke baseret på virkelige mennesker. Jeg har ladet mig inspirere af navne og udseender fra virkelige personer, og måske kan du gætte, hvem de er. De har dog på ingen måde haft noget med bogen at gøre, og har ikke inspireret til handlingen på nogen måde. Hvem tror du, der har givet inspiration til deres navne?

Mere om Barbarians

Blogpost: Jeg har skrevet en bog
Læs kapitel 1 gratis
Læs kapitel 2 gratis

Køb bogen her:

Køb bogen som Paperback & E-bog
Paperback & E-bog
Køb bogen som E-bog
Kun E-bog

Kommentarer

Kommentarer