Tokyo – En del af Japan

Japan

At rejse til Japan er en fantastisk oplevelse. Når man rejser så langt væk, mærker man hvordan helt fundamentale ting bare er anderledes. Ikke nødvendigvis bedre eller dårligere bare anderledes. Denne tur var min første i østen, og man må sige at både de store og små ting er MEGET anderledes i Japan, og det var lidt derfor vi valgte at rejse 14 dage dertil. Vores tur startede i Tokyo, hvorefter vi rejste sydover med lyntoget Shinkansen mod først Kyoto og slutteligt til Hiroshima.

Tokyo

Tokyo er en enorm by med 13 millioner indbyggere. Trafikken glider, folk giver plads til hinanden og tog og subway kører upåklageligt, når man først lige har lært hvordan det fungerer. Derfor føles det behageligt at færdes i byen, selvom der er mange mennesker. Gaderne er klinisk rene, og selvom der ikke findes skraldespande på gaden, gik der flere dage før vi så affald på jorden.Godzillastatue, Tokyo, Japan

Vi ankom første på eftermiddagen om mandagen. Vores første eftermiddag og aften gik vi lidt på opdagelse. Varmen kombineret med høj luftfugtighed var streng, og vi kunne høre øredøvende chikader og andre insekter i alle træerne. Vi spottede hurtigt Imperial Palace Gardens med voldgrave og gammeldags asiatiske bygninger på voldene. Desværre var der lukket, så vi måtte komme tilbage dagen efter. I stedet begav vi os mod Hibiya Park, hvor vi kunne se et stykke gammelt nordisk kultur i form af en kæmpestor runesten. Dernæst gik vi efter Godzillastatuen, der var ligeså skuffende som Den Lille Havfrue, og vores opmærksomhed faldt i stedet på en lille OL Tokyo 2020 udstilling – de er i fuld gang med forberedelserne og går meget op i det.

Aftensmaden håbede vi at kunne indtage på Pokémon Café, selvom vi ikke havde bestilt bord. Det viste sig dog, at der var booket mindst en hel måned frem, så det blev ikke til noget. Vi nåede dog at gå på opdagelse i deres enorme butik, Pokémon Center, der stadig sælger alt hvad man kan forestille sig med Pokémon – et mærkelig indblik i den spøjse japanske kultur og en nostalgisk tilbageblik på vores egen barndom.

Pokémon Café, Tokyo, Japan

Dagen efter lykkedes det at komme ind i Imperial Palace Gardens, hvor vi nød de flotte japanske haver, selvom varmen tog yderligere en dag eller to at vænne sig til. Dagens absolutte højdepunkt var Akibahara Electrical Town, hvor alle vores forestillinger om Japan blev bekræftet. Først kom vi forbi butikke Trio Cultures Zone Shop, der i seks etager solgte diverse merchandise fra Super Mario, Pokémon, Power Rangers, Totoro, Hamtaro osv, alverdens samlekort til priser for et par kroner for de mest almindelige til omkring 100 kr. for Pokémonkort jeg ikke før har set, fidget spinnere, 13x13x13 rubiksterninger, GameBoy-spil, mangategneserie og hentai (japansk tegneserieporno) og alt muligt andet. En rigtig interessant oplevelse, som øjeblikkeligt blev fulgt op af Taito Station Game: 7 etager med arcade spillemaskiner, kranspil og diverse pengespil. Vi tog elevatoren til den øverste etage, hvor en øredøvende larm ramte os som en mur, da vi trådte ind i spillehallen. Jeg genkendte ikke mange af spillene, men japanerne havde vist prøvet dem før, for der blev kørt med lokomotiv og trommet på livet løs.
Aftenen blev brugt på grundig planlægning af vores tur til Mt. Fuji eller Fujisan, der var planlagt til onsdag og torsdag. Det var en fantastisk tur, som fortjener sin egen historie. Den kan du læse inden længe.

Da vi returnede til Tokyo torsdag eftermiddag, var vi trætte og havde ondt i benene. Vablerne var også begyndt at melde sig, efter at de første 2 dages traveture gennem Tokyo var toppet med en tur op og ned af en vulkan. Det var lidt underligt at være tilbage i byen og ikke mindst varmen.

Vi blev sat af i Shinjuku-området og kunne passende bruge lidt tid der. Her gik vi på opdagelse i en Hello Kitty store (ja, en hel butik med Hello Kitty), endnu en gigantisk spillehal, hvor vi denne gang afprøvede vores held, endnu et kæmpe stort Pokémon Center inden vi nød en rigtig lækker dessert på Milky Way Caféen. Vi kiggede også lige forbi Otter Café hvor man kunne kæle med kaniner og oddere – et udbredt koncept i Tokyo åbenbart, men lidt for dyrt for at klappe et dyr syntes vi.

Den sidste dag i Tokyo bød på en lille smag af den tyfon der var på vej ind over Japan. Det regnede og blæste rigtig meget. Det gjorde selve varmen lidt mere udholdelig, men til gengæld blev luften fugtig og trykkende, og man svedte enormt meget. Vi tog til Metropolitan Government Building, hvor vi med det samme vi trådte indenfor, blev hijacket af en tour guide. Vi sagde pænt ja tak, og vi fik en engelsktalende guide kun til Cecilie og jeg. Vi blev vist op til en lille OL-udstilling, hvor man kunne se det officielle olympiske og paralympiske flag. Fun fact: Under et tidligere OL, ville russerne ikke aflevere flagene til amerikanerne, hvorfor man måtte lave nogle nye. Logoet til OL er bygget op af små sorte og hvide klodser, der kan flyttes rundt og dermed udgør det paralympiske logo. Dernæst kom vi ind i deres assembly hall hvorfra 127 delegerede styrer Tokyo præfekturet bestående af 38 millioner mennesker. Vi sluttede af på 45. etage i 202 m. højde, hvorfra der var en fantastisk udsigt over byen. Desværre var det skyet, så man kunne ikke se Mt. Fuji, men man fik fint indtryk af, hvor enorm byen er.

Tokyo Metropolitan Government Building Obervation Deck

Resten af dagen brugte vi på at se Meiji-helligdommen, hvor vi nok var mest betaget af de mange skildpadder, der svømmede i de små søer. Det er parken man kan se på billedet overfor. Den var lidt mindre end den så ud til, og det var rart, for vi havde trætte ben. Hen ad aftenen rundede vi så besøget i Tokyo af med at se det store Shibuya kryds, hvor fodgængere på én gang krydser vejene på tværs i alle 4 retninger samt diagonalt i et mange meter bredt fodgængerfelt. Mylderet var nærmest hypnotiserende at se på. I udkant af synsfeltets mange hvide skjorter på vej hjem fra arbejde, var en stor gruppe turister ved at tage billeder ved Hachiko-statuen. Vi var naturligvis også nede og lade os fotografere ved siden af den trofaste hund.

Shibuya,Tokyo, Japan Shibuya,Tokyo, Japan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hachiko

Hachiko

Spoiler alert! Historien afslører handlingen i filmen Hachiko. Den er meget rørende og kan varmt anbefales.

Hachiko er nok mest berømt fra filmen af samme navn, men filmen er baseret på en sand historie. Den meget trofaste hund sad hver dag foran Shibuya St. og ventede på, at dens ejer, Hidesaburō Ueno, skulle komme hjem fra arbejde. Da han en dag fik et slagtilfælde og døde på arbejdet, fortsatte hunden med at vente på ham efter arbejdet hver dag i 9 år indtil den til sidst blev gammel og døde. Historien om den trofaste hund blev senere kendt af mange i Japan og er blevet et symbol på loyalitet.

 

 

Efter knapt en uge i Tokyo, gik turen videre til Kyoto. Kig forbi hjemmesiden, eller følg mig på Facebook, så kan du læse om både Fuji, Kyoto og Hiroshima snart.

Shinkansen, Tokyo - Kyoto - Hiroshima, Japan

Kommentarer

Kommentarer