Bilferie i Holland
Sommerferien i år gik til Holland og bød på mere storby end vi har gjort før, eftersom vi besøgte både Hamborg, Amsterdam, Rotterdam og Haag. Vi er nok stadig mest til ferier udenfor de store byer, men det var alligevel en rigtig hyggelig og spændende tur. Vi valgte at køre selv i år, da det gav noget mere frihed. Turen til Amsterdam tager godt og vel 9 timer, så vi valgte at dele den op i 2, og så fik vi samtidigt anledning til at opleve Hamborg.
Hamborg
Hamborg er en fin by at lave et mellemstop i – der var tilpas meget at foretage sig til en enkelt dag, men så passede det os fint at tage videre. Vi boede på Königstraße, og selvom det lyder fint, var det forenden af Reeperbahn og generelt et snusket og ikke særlig pænt kvarter. Vi traskede dog af sted mod øst og mod vandet, og så var byen pludselig noget mere opløftende. Vi gik direkte mod Speicherstadt, det gamle lagerområde, bygget mellem 1883-1927. Et generelt flot område med mange, store gamle bygninger og kanaler. Her fik vi syn for, at Hamborg er den by i Europa (eller hele verden ifølge nogen kilder) med allerflest broer, nemlig hele omkring 2.500 – En enkelt beklædt med et orientalsk tæppe lavet af sten.
Vi fortsatte videre til Chilehaus, en 10-etagers kontorbygning fra 1924, der er formet lidt som stævnen på et skib, eller som en kile – deraf navnet. Hvis man er interesseret i arkitektur, er der mange flotte detaljer at beundre her. Herfra fortsatte vi til ruinerne af Skt. Nikolai-kirken (Hauptkirch Sankt Nikolai) og videre til det meget smukke rådhus, hvor man udover at beundre det fra pladsen foran også kan gå ind i selve rådhuset og gårdspladsen.
Vi besluttede at gå op i den nordlige ende af parkanlægget med Planten un Blomen og de fire tilstødende parker. En fin tur hvis man indlægger en lille øl-/kaffepause på vejen, eksempelvis på Alex med udsigten ud over søen Binnenalster.
Da vi kom frem til parken, gik vi gennem den hele vejen tilbage til havneområdet. Det er en skøn park med bl.a. en japansk have, forskellige vandlegeaktiviteter, blomsterparker, skatepark og andet. En rigtig fin tur på omtrent 4 km. Efter aftensmaden gik vi retur mod Reeperbahn og vores hotel. Klokken var mellem 8 og 9, så barerne og stripklubberne var begyndt at vågne fra deres dvale, og de prostituerede stod på gaden med få meters mellemrum. Det var lidt specielt set med danske øjne, hvor vi ikke har den slags områder, men helt almindeligt for de lokale åbenbart.
Utrecht og Amsterdam
Fra Hamborg til Amsterdam stod der ca. 5 timer på GPS’en, men da der begyndte at stå Utrecht på vejskiltene, besluttede vi at gøre et kort besøg der. Det er sådan en by, hvor man ikke helt kan anbefale noget konkret, men hvor man kan bruge en hel dag på at hygge sig. Kommer man forbi, skal man se de smukke kanaler, sætte sig ved en café helt nede ved vandet, gå en tur i byen i de snævre gader og besøge de mange butikker. Vi nåede lidt af det, på de to timer vi var der, inden vi kørte til Amsterdam.
Efter et par timer i bilen tog vi den til fods de 5 km fra hotellet til den nærmeste ende af Vondelpark. Parken i sig selv var ikke noget særligt, men midt i parken lå et lille bryggeri – Proeflokaal ‘t Blauwe Theehuis. Jeg gætter på, at det betyder noget i stil med Det Blå Tehus – det var i hvert fald blåt. Her fik vi os en ‘t Blauwe Theehuis Session White brygget specielt til tehuset, mens vi hvilede benene. Klokken blev så småt mange og fødderne trætte, så vi fik os noget aftensmad i Foodhallen (dumplings og en lille chokoladedessert) og tog sporvognen hjem til hotellet. Skal man have streetfood, så er jeg stadig mere til Århus Streetfood.
Næste morgen var det regnvejr, så det var ikke let at finde en morgenmadscafé med ledige borde – og slet ikke en hvor man kunne sidde ved kanalerne uden at blive våde. Men morgenmad fik vi til sidst, og da vi endelig havde spist, var det tørvejr. Vi lagde vejen forbi markedet Noordermarkt, og lod os lidt tilfældigt betage af de hyggelige gader, kanaler, skæve huse. De er åbenbart delvist skæve med vilje, for at få flere kvadratmeter på de øvre etager, der læner ud over gaden. Samtidigt er det nemmere at hejse møbler op via de kroge, der altid sidder i toppen af husene, uden at ramme ind i facaden, når den læner lidt udad. Så kom vi til Anne Frank Museet, hvor det er umuligt at få billetter flere måneder ud i fremtiden. Men facaden til det rigtige hus hun gemte sig i, befandt sig lige om hjørnet på Prinsengracht 263. Ikke langt derfra fandt vi Det Flydende Blomstermarked (Bloemenmarkt), for vi kunne ikke komme hjem fra Holland uden nogle tulipanløg. I de mange blomsterboder var der da også rigeligt med tulipaner og meget andet at finde. Og så fik vi også lidt underholdning i form af et lille håndukketeater på Rembrandtpladsen og desuden en kop kaffe, mens vi gemte os fra en lille regnbyge.
I museumskvarteret var der dernæst planen at se det fine vandbassin med blomster i, og tage det obligatoriske billede for i “I AMsterdam” skulturen. Skulpturen er dog fjernet for at slippe for dumme selfieturister, og hele pladsen var fyldt af Afrikanere i fine nationaldragter. Der var nemlig Keti Koti, en hollandsk mærkedag 1. juli, der markerer befrielsen af slaverne. I år var det særligt specielt, for som nogen måske så i de danske nyheder, var det i år 150 året for befrielsen.
Som noget ekstraordinært, holdt den hollandske konge, Willem-Alexander, en tale, hvor han officielt gav en undskyldning for behandlingen af slaverne. Alt dette anede vi dog intet om, og vi trådte blot ind på pladsen med en tæt farverig folkemængde, og en øredøvende larm af musik fra flere scener og telte samtidigt. Vi gik hurtigt videre til en restaurant vi havde udset os: Vegan Junk Food Bar, kendt for at servere farverige retter og drinks. Vi fik sorte og lyserøder sliders, med fritter og “fly wings” med blå og lyserød dressing og en “Tipsy Unicorn” drink. Ingen sengetid gik vi på jagt efter en øl, og der fandt vi alle dem vi kunne tænke os på en hyggelig lille ølbar ved navn Beer Temple.
Den næste morgen tog vi tilbage til museumskvarteret denne gang for at besøge Moco Museum. Jeg var mest solgt på idéen på grund af Banksy-udstillingen, med der var også nogle interessant udstillinger af både klassisk karaktér, digital kunst og NFT’er. Vi kom tidligt om morgenen, hvor billetterne er billigere og de ikke lukker så mange ind, for at give en stille oplevelse for de morgenfriske. Vi var der ca. 2 timers tid, og det var en ganske fin oplevelse, selvom noget af kunsten mest var mærkelig – ellers var det vel ikke kunst… Hele idéen om digital art forekommer mig i det hele taget lidt underlig, men jeg var dog noget betaget af en enkelt NFT kaldet Fade fra 2021 af kunstneren Pak. Det var en cirkel, der flydende skiftede farve og lavede en fuld rotation i minuttet. Efter et år slukkes den, hvorefter den nulstiller og genskaber sig selv med nye farver, når en ny ejer har overtaget den. Da vi kom ud i den friske luft beundrede vi de farverige bygninger i Damrak, der nærmeste vokser op ad vandet, og kongepaladset, der dog ikke kan måle sig med Amalienborg.
Så trængte vi også til en øl (igen), så vi tog til Bryggeriet Brouwerij ‘t ij, der gav gratis rundture (med smagsprøve) fredag-søndag. Det var faktisk ganske spændende, og blandt andet fortalte de historien om Gijs og hans enorme samling af ølflasker (som han selv havde drukket hver og en). Da hans kæreste bad ham vælge mellem hende eller flaskerne, måtte flaskerne ud og blev i stedet udstillet hos Brouwerij ‘t ij. Vi ledte efter nogen vi kendte blandt de mere end 2.000 flasker fra over 100 forskellige lande, og ja der var også flere danske iblandt. Hvis man er glad for øl, kan jeg varmt anbefale Brouwerij ‘t ij. Om aftenen stod den på den obligatoriske tur gennem Red Light District, men jeg må sige, at det virkede en smule opreklameret. Vi var der måske også lidt for tidligt, for der var ikke gang i mange af vinduerne endnu og det var stadig lyst (men det var det helt til kl 22), men ellers var det de samme sexbutikker og -museer og coffeeshops hele vejen. Lidt i turistfælde, og lidt en skam, for selve kvarteret kunne være rigtig hyggeligt med et andet tema. Men selvfølgelig stadig et sted man skal besøge.
Gouda, Haag og Rotterdam
Resten af ferien boede vi hos en slægtning på Cecilies side, Jette. En utroligt sød og gæstfri ældre dame, i den hyggeligste by jeg nogensinde har været i. Stedet hed Reeuwijk, og her var små åer eller kanaler langs alle husene. Jette havde vand på to sider af ejendommen, og samtlige indkørsler havde deres egen lille bro. Meget idylisk og helt skørt, når man ser det på et kort. På vejen til Reeuwijk nåede vi en runde disc golf i Zoetermeer, og aftenen tog vi rundt i Gouda og Reeuwijk på cykel.
Næste dag tog vi toget til Haag, og gik en temmelig lang tur rundt i byen. Først gennem Chinatown, så forbi Binnenhof – den smukke regeringsbygning helt ned til en sø. Desværre kunne vi ikke komme ind på slotspladsen eller i selve bygningen grundet renovering, hvilket ellers skulle være flot. Så gik vi gennem den smukke grønne gade Lange Voorhout, og kiggede på de mange kunstudstillinger, inden vi fortsatte den lange tur til Scheveningen Strand – Hollands svar på Santa Monica, og sandsynligvis en gigantisk magnet for turister og feriegæster i højsæsonen. Wikipedia kalder det også et “Seaside Resort”. Langs den næsten 200 meter brede sandstrand ligger barer og caféer side om side langs esplanaden. Ud i vandet løber en mole i to etager – underetagen som et langstrakt Lalandia, men overetagen ganske hyggelig. For enden er der selvfølgelig et hotel, et pariserhjul og et kæmpe tårn, hvorfra man kan bungee jumpe og zipline. Heldigvis besøgte vi det inden hollændernes ferie, så der var ikke ret mange mennesker, og man kunne ret let finde et loungesæt i sandet og købe en øl. Her skal man ikke snyde sig selv for at se de sjove “De Haringeter” figurer omkring den store trappe ved busholdepladsen.
Dagen efter var det regn og storm i en sådan grad, at træer væltede og togene flere steder var aflyste. Det var heldigvis værst i Nordholland, men vi blev alligevel indenfor det meste af dagen og tog en rigtig rolig morgen – vi havde jo trods alt også ferie. Da det klarede op, løb vi en tur langs kanalerne og rundt om en af de mange søer, og så var vi mentalt klar til vores sidste stop: Rotterdam. Det var en helt anderledes by, og mindede mere om en storby end nogen af de andre byer vi besøgte. Dog med rigtig mange åbne pladser og fornemmelsen af, at der var enormt god plads. Vi gik direkte mod den første seværdighed kaldet Ægget. Det er egentligt et depot for Museum Boijmans, men ydersiden er dækket af spejle, hvilket ser rigtig sjovt ud. En af de bedste og nok mest ikoniske oplevelser i Holland, var besøget i Kinderdijk lidt uden for Rotterdam. Her så vi ikoniske hollandske vindmøller, og netop lige her er der samlet 19 smukke møller langs kanalen. Det hele var ikke mindre imponerende af, at det hele lå ligger under havniveau. Vi kom derud med en 40 minutters sejltur med havnebussen (Waterbus) og samme vej retur. Vejret var helt perfekt da vi kom frem, så vi havde ca. 2½ rigtig gode timer i området. Vi var tilmed så heldige, at en af ejerne var i gang med at sætte sejlene på sin mølle og starte den, så vi kunne se, hvordan det foregik. Det er afgjort et sted man bare må se. Hvis man gør, er Waterbus en nem måde at komme derhen, og man lander lige ved “indgangen”. Det er også muligt at købe billetter til et lille museum, indgang i en mølle mv., men vi savnede det ikke. Men tag gerne de gode sko med – vi endte alligevel med at gå omkring 5 km derude.
Resten af eftermiddagen blev vi i Rotterdam, hvor vi primært så en masse street art (der findes en udmærket rute her) og interessante bygninger som De Rotterdam (stort kontorkompleks, der ligner enorme klodser stablet skævt på hinanden), Cube Houses (Kijk-Kubus, kan næsten ikke beskrives, men ser helt skørt ud), Markthal (indendørs madmarked med et enorm vævlet og udsmykket loft) og naturligvis Erasmusbroen. Men der er mange interessante bygninger og pladser hvis man bare lister rundt i byen. Til “frokost” fik vi japanske souffle pandekager og boblete, fordi vi er så unge og hippe. Til de som ikke kender det, så er det nogle fluffy luftige pandekager med for mit vedkommende nutella, jordbær og banan på eller karamelsovs, kiks, bør og chips for Cecilies. Teen er noget moderne noget, hvor man f.eks. får en mælkete med jordbærsmag. I teen er der en masse små kugler af en tynd membran indeholdende vandmelonsaft, som man så kan suge op med et sugerør og poppe i munden. Begge dele var ganske sjovt og rigtig lækkert.
     
|
Om aftenen nåede vi en lille tur i kajak rundt i Reeuwijk, mens solen gik ned. Det var den perfekte afslutning på Holland, inden turen gik hjem gennem et 30-35 grader varmt Tyskland uden aircondition. Vi havde heldigvis først et pitstop i Tyskland, hvor vi besøgte nogle af mine venner fra skibumsetiden i Canada, som vi ikke havde set siden et bryllup for to år siden. Det var skønt at se dem, og vi kunne selvfølgelig ikke mødes, uden at tage ud og drikke en gehängter schnaps og som noget nyt en möwe scheißen. En forklaring? Tja, snaps med en sardin hængt over siden og et udefineret shot med salami, senep og perleløg fordi…. Det er en tradition. Skulle du få lyst til at prøve, så finder du det på Tee & Cafe Haus Patersbogen Inh. Guido Hanschmidt i Rheda-Wiedenbrück. Til sidst var der kun to ting vi manglede: Et hurtigt stop i grænsebutikken og et kort besøg hos Cecilies familie i Kolding, nu vi alligevel kørte forbi, inden vi kunne fræse over Storebælt og hjem i vores egen seng.
