Budapest
Efter et hektisk forår med mange aftaler, jobskifte og -uforudsigelighed, var det tiltrængt med en pause. Det mente min kæreste i hvert fald, så i fødselsdagsgave inviterede hun mig en tur til Budapest. Det var absolut dejligt at komme lidt ud, og Budapest er et skønt sted at besøge. Det var dejligt varmt, de lokale var venlige og det var nemt og billigt at komme rundt i byen. Oveni det er byen udstyret med et hav af caféer, restauranter og barer der serverer lækre limonader og selvfølgelig lokale øl.
Vi fløj afsted fra København med Ryanair og selvom vi var skeptiske overfor det valg, så det ud til at være den bedste mulighed. Turen gik dog også fint, men vi kan absolut ikke anbefale Ryanair igen. Som vanligt får man en masse mails med tilbud om tilkøb og trusler om gebyrer. I lufthavnen forsøgte vi at tjekke ind på selvbetjening, men skærmen henviste os til skranken, hvor vi ventede i køen i en time. Herefter blev vi opkrævet 2 x 440 kr. i check in gebyr (ca. det samme som vi gav for billetterne). Det kunne vi ikke gøre noget ved, så vi måtte præsentere et kreditkort. I stedet for at møde os med en betalingsterminal, tog hun kortet og tastede oplysningerne ind manuelt på computeren – langsommeligt og en horribelt brud på alm. datasikkerhed… Eftersom vi ikke havde betalt ekstra for at vælge pladser, sad vi i hver vores ende af flyet ud og hjem, men ellers gik den relativt korte tur fint. Vi tjekkede ind på hotel Deans Home 3-4 km fra centrum, der så ud til at være en kombination af kollegie og hotel, og mindede meget om vores hotel i Split, Kroatien.
Vi ankom sidst på eftermiddagen, og havde derfor tid til en god lang gåtur langs Donau-floden i solskin forbi de mange smukke broer. Vi gik ind til centrum og så den smukke Sankt Stefans Basilika. Der var åbenbart gang i både en øl-uge og en anden festuge, så der var masser af fester og koncerter i byen. Vi besøgte at få et bord på Mazel Tov og Tereza Mexican, men der var massiv kø begge steder, så vi fandt noget andet og beundrede basilikaen i aftenlyset inden sengetid.
Næste morgen gik vi til den gamle markedshal, Nagyvásárcsarnok, hvor vi på trods af et stort udvalg af souvenirdimser og paprika nøjedes med at købe lidt frugt og nogle ærter. Varerne var ikke specielt interessante, men det var et flot marked og der var en hel del lokal mad at finde. Vi forsynede os dog med en lokal øl og en iskaffe ved floden med udsigt over næste destination: Parken på klippen, der vist nok hedder Gellért-hegy Jubileumi park. Det var godt varmt at gå op ad bakkerne, men det kan absolut anbefales at vandre en tur igennem parken. Inde i klippen ligger en kirke og der er adskillige udsigtspunkter på vejen op, hvor man kan nyde udsigten over floden og Budapest. Desværre var Citadella og frihedsstatuen på toppen lukket pga. restaurering (hvilket den vist har været i nogle år), men man kan dog stadig beundre den store statue gennem afspærringen. Vi fortsatte hele vejen gennem parken forbi Garden of Philosophers (blot et par statuer af berømtheder), det lille monument af Prinsen af Buda og Prinsessen af Pest samt St. Gerard Sagredo Statuen, der bedst kan ses fra den anden side af floden. Man får dog at andet indtryk af størrelsen, når man er tæt på den.
Parken spyttede os stort set direkte ud bag det enorme Buda Slot, hvor vi kort måtte søge ly for en moderat regnbyge. Vi fandt en stor åbning i en bygning, hvor der tilfældigvis var en elevator, der ledte direkte op på en af gårdspladserne på slottet. Det var enormt stort og virkelig flot, og med dets høje placering på klipperne var der en fantastisk udsigt over byen derfra.
Af samme årsag ser det også majestætisk ud fra Pest-siden (øst). Det er formentligt også en vedvirkende årsag til, at slottet har en ret speciel udformning med flere gårde i forskellige niveauer. Der var flere museer og udstillinger, men også rigtig meget at se ved blot at gå rundt udendørs. Store dele af slottet gik tabt under 2. verdenskrig, så derfor var der stadig en del rekonstruktion i gang – i skrivende stund er flere af de områder vi besøgte blot ruiner på Google Maps. I udkanten af slottet fandt vi en café, hvor vi fik to virkelig lækre limonader og lidt kage, mens vi kiggede på de mange mennesker der gik til og fra slottet. Efter en velfortjent pause gik vi til den gamle bydel ikke langt derfra. Det var nok mit favoritsted i byen, ganske enkelt fordi det var så smukt. Vi blev først mødt at Mathiaskirken, hvis gamle gotiske tårn og farverige tag tårnede sig op over byen. Lige bag kirken strakte Fishermans Bastion sig, og som et tidligere fæstningsværk og udkigspunkt, gør det sig helt fantastisk som både café og turistattraktion. De hvide mure er utroligt flotte og velholdte og udsigten over Budapest og regeringsbygningen er fantastisk. For enden af muren lå et lille tårn, der i høj grad mindede om det klassiske Disneyslot. Der var noget helt fantastisk ved at gå rundt her, og jeg kunne bruge mange timer på det. Vi gik dog i stedet tilbage mod Budaslottet, hvor man kunne gå ned af skrænten, eller køre en tur med kabelbanen for en mindre formue. Tilbage i centrum tjekkede vi traditionen tro Hard Rock Café ud, og spiste noget aftensmad.
På 3. dagen fik vi morgenmad på en lille bitte brunchcafé kaldet London Coffee Society. Det var rigtig lækker morgenmad og verdens bedste french toasts (arme riddere) akkompagneret af technomusik… Efter en god start på dagen hoppede vi på en sporvogn mod øen og parken Margaret Island eller Margit-sziget. Det kan absolut anbefales at bruge et par timer her. Vi hoppede af sporvognen i den sydlige ende af øen, og gik mere eller mindre øen rundt mod uret en tur på omtrent 5 km eller omtrent 4 timer inkl. stop og pauser. Hvis man vil gøre det kortere, kan man evt. vende rundt ca. halvvejs ved rosenhaven, uden at gå glip af det store.
Det første vi så i parken, var deres store atletikstadion, og deres fantastiske 5 km. løbebane med tartanunderlag, der løber hele parken rundt langs vandet. Vi fulgte vandet, og kom til det store gamle træ (Narancseperfa Osage Orange) inden vi ramte den lille zoo. Det viste sig at være gratis at gå derind, så vi tog et nærmere kig på særligt storkene og deres unger. Ved siden af zooen, ligger et enormt mindesmærke for ofrene af Covid-19 – et velholdt stykke park med stier omkranset af tusindvis af sten. Hver sten var markeret med serienummer og en alder, og repræsenterede en af de omkring 50.000, der døde under pandemien. Hvor mange sten der lå, fandt vi ikke ud af, men vi har i hvert fald set en sten med nummer 49.059. I den nordlige ende af parken var både en rosenhave, og en stor græsplæne der vrimlede med lokale hunde, børn og fodboldspillere. Den japanske have var dog ikke noget værd. På vejen tilbage igen gik vi langs det store vandland, hvor der dog ikke er noget at se, så jeg anbefaler, at man bliver inde i parken. På vejen gjorde vi holdt ved en parkcafé, og fik lidt koldt at drikke. Til sidst kom vi tilbage til det store musikalske springvand, der dansede til klassisk musik.
Ikke langt fra parken havde vi spottet i Decathlon – en sportsbutik der sælger alt muligt til gode priser – og et sted der hed Flipper Muzeum. Museum var det nok ikke, men det var fint, for der var stadig 160 flippermaskiner og en håndfuld arkadespil, man kunne spille på. Jeg forstår ikke helt konceptet i maskinerne, men det var alligevel meget sjovt og kostede kun 100 kr. pr. person. Nå men vi fortsatte ud i byen forbi nogle must-see-seværdigheder som det enorme og flotte parlament, Trianon Memorial og mindesmærket ”Shoes on the Danube Bank” til minde om de der blev dræbt ved floden af facister under 2. verdenskrig. Til aftensmad havde vi booket bord på Tereza Mexican – en utroligt hyggelig gårdhave og utroligt lækker mad. Vi sprang dog tequila-menukortet over, og fik i stedet en Chimney Cake til dessert foran basilikaen.
Dag 4 var bagende varm, så derfor var det ekstra ærgerligt, at grotterne under Budaslottet af en eller anden grund ikke åbnede som de skulle. Til gengæld fik vi så en ekstra tur rundt ved Fishermans Bastion og Budaslottet denne gang i høj sol. Der var også et par steder vi ikke havde set første gang. Vi fik os en gang lækker israelske frokost og lækre limonader på den populære restaurant Mazeltov, og gik så ud mod Heltepladsen og byparken. De enorme statuer på Heltepladsen er et besøg værd, og vi hyggede os også ganske godt i den store park, hvor der blandt andet ligger et ganske romantisk slot, og et museum der mindede enormt meget om danske Moesgaard. Parken er desuden fyldt med fede forskellige idrætsaktiviteter, løbebaner og fitness. Vi tog en god pause, mens vi betragtede nogle skrappe BMX-kører der lavede tricks i bowlen. Det havde efterhånden været en lang dag, så vi fik noget god mad tilbage ved floden og spiste noget is på hotelværelset.
Vores sidste dag begyndte med en god brunch på Horizont, inden vi igen forsøgte at besøge grotterne under Budaslottet. Denne gang var de heldigvis åbne. Det var ganske spændende og gav et godt indblik i byens historie. Desuden var der et sjovt lille stykke, Maze of Darkness, hvor man gik i bælgravende mørke, i de små underjordiske gange – man kan selvfølgelig gå en anden vej, hvis man ikke bryder sig om den slags. Vi sluttede vores miniferie af med en øl og en kaffe på Panorama, der ligger inde i fæstningen Fishermans Bastion, og selvom der var kø til et ledigt bord, fik vi den perfekte plads langs muren med udsigt ud over floden og parlamentet. Her kunne vi så sidde og nyde byen en sidste stund, inden vi tog mod lufthavnen.
