Island – Del 1/3
Allerede sidste år havde vi kig på at rejse til Island kraftigt inspireret af en venindes flotte billeder derfra. Desværre måtte vi lægge den plan på hylden på grund af hele pandemisituationen, og derfor blev sommerferie 2021 afholdt i Kroatien. Det skrev jeg selvfølgelig om sidste år, og det kan du læse her.
I 2022 var situationen heldigvis anderledes, og derfor satte vi i alt 15 dage i august af til, at opleve Island alias The Land of Fire and Ice. Fra starten var det planen at leje en bil med mulighed for overnatning, for at kunne komme så meget rundt på øen som muligt i det tempo, der undervejs ville vise sig at være passende. Det var en helt perfekt plan, for allerede inden vi tog afsted, havde vi ændret planen, da der pludseligt viste sig at være et aktivt vulkanudbrud lidt uden for Reykjavik.
Reykjavik, regnvejr og røgskyer
Da vi begyndte nedstigningen mod Keflavik Lufthavn, spejdede vi efter glødende røde lavasøer på landjorden og høje røgskyer på himlen. Der var dog ikke meget at få øje på, for heldigvis var udbruddet ikke i samme skala som da Eyjafjallajökull i 2010 indhyllede hele Island og store dele af Europa i sort røg. Men det var faktisk muligt at se røgsøjlen fra udbruddet fra luften, og på busturen fra lufthavnen til centrum blev vi mere og mere sikre på, at det var røgen fra vulkanen vi havde set. Vi glædede os til at se vulkanen og var spændte på, om der over hovedet var noget at se. Inden da havde vi dog en hel dag til at udforske den islandske hovedstad, Reykjavik.
Man bør nok have for øje, at med en befolkning på omkring 120.000, er det begrænset hvor meget, der kan være at opleve i byen. Vi kunne gå hele byen rundt, og hovedattraktionerne må siges at være det fantastiske forårsagtige augustvejr (set med danske briller) og den store Hallgrimskirkja med sin unikke form. I mindre skala bød Reykjavik også på to små og hyggelige shopping gader spækket ved street art.
På andendagen afhentede vi vores bil – en Dacia Duster med tagtelt. Udlejeren kløede sig lidt i skægget, da vi i stiv kuling og øsende regnvejr svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt vi vidste, hvordan teltet fungerede. Vi fik en hurtig introduktion til vores camping udstyr, mens vi stille spekulerede på, om det nu var klogt, at vi allerede havde dedikeret os til 12 overnatninger på taget af den bil. Vi fik dog det tip, at hvis det ikke fungerede med teltet, kunne vi altid trække madrassen ned i bilen og sove der.
Vejret blev desværre ikke spor bedre, men vi havde en lang liste med ting vi ville opleve, så vi trodsede vejret og kørte mod Bridge Between Continents. Et kort men fuldkomment møde med Island: Kløften, den midtatlantiske ryg, dannet af de tektoniske plader Eurasien og Nordamerika, der hvert år driver ca. 2 cm længere fra hinanden. Det sorte livløse sand der fyldte hullet, og det utaknemmelige islandske sommervejr udgjort af stormvejr, kulde og regn. Efter at have krydset broen fra det ene kontinent til det andet og retur, måtte vi se os slået af vejret. Vi er ganske vist vikinger, men vores påklædning var til ferie ikke til en overlevelsestur i polarcirklen. ”If you don’t like the weather, just wait five minutes.” som de siger… Efter at været kommet i noget tørt tøj, søgte vi tilflugt i nogle shopping centre og forsøgte at få det bedste ud af dagen. Og henad eftermiddagen blev vejret til sidst ganske udmærket.
Trods en hård opstart på vores roadtrip nåede vi forbi Kleifarvatn, hvor det dog var lidt tåget, et par små tilfældige stop fordi alting var så smukt (dog ingenting i forhold til hvad der ventede) og et kig på vores første møde med geotermiske områder: Krýsuvík. Blot omkring 2.000 km hjemmefra finder man så anderledes natur, hvor kogende vand bobler op ad jorden, vandet der løber ned ad bjergene er alt mellem et par grader og op til 100 grader. Hele området var indhyllet i damp og lugtede af svovl – hvis du ikke ved hvordan svovl lugter, så er det samme dunst, som når man slår en rigtig god æggeprut. Vi vandrede et godt stykke op ad bjerget, hvorfor vi kunne se en grønlig kratersø kaldet Grænavatn, som vi udpegede som stedet for vores aftensmad, inden vi fortsatte til Islands ene af to tilbageværende gratis campingområder: Strandkirkja. (Det andet er Bíldudalur i det nordvestlige Island.)
Dag 3 – Vulkanudbruddet
Vejret var perfekt – stille, solrigt og omkring 10 grader – da vi drog mod Fagradalsfjall og den nu aktive vulkan. Navnet dækker over et 5 x 16 km område med flere nylige udbrud, blandt andet i 2021 hvor området var aktivt halvdelen af året og dannede en del vulkaner. Over 7 km gik vi fra hovedvejen op i bjergene forbi de golde lavamarker, der stadig dampede og forbi de gamle udslukte kratere. Det var svært at forestille sig, at alt det der nu lå på jorden, nogensinde kunne være spruttet op af nogle huller i jorden… og så tilmed i form af en slags tung flydende sten. En stor del af ruten gik henover øde marker af sten kun guidet af nogle pinde (og den lange række af turister). Til sidst drejede ruten mod højre og gik ned ad.
Det var ikke til at se hvordan turen sluttede. Pludseligt fra et øjeblik til det næste, kunne man se det åbne vulkankrater i dalen. ”Wow!” hørte jeg mig selv udbryde, og en amerikaner et par meter bag mig tilføjede ”holy shit!”. Vi satte os på skråningen og kiggede på vulkanen. Det var et helt fantastisk og surrealistisk syn, selvom man udmærket ved hvordan den slags ser ud. På samme måde som man kan kigge på floder eller bål i en evighed, kunne vi stirre på kombinationen af begge dele, indtil vi blev for kolde af at sidde stille. Vi fik spist vores frokost og drukket en kop kaffe, og taget et hav af billeder og videoer af den spruttende lava og de langsomt kravlende magmafloder inden vi gik de 7 km tilbage igen.
Islands varme undergrund havde dog endnu mere at byde på, så vi tog til Reykjadalur for at bade i de varme kilder. Først skulle vi vandre lidt igen, for de første mange varme vandhuller var kogende. Det var en noget grønnere område med både får og vandfald. Et par km oppe ad bjerget gik man langs et lille vandløb, hvor der var bygget en lille badebro langs bredden.
Vandet udsprang af en varm kilde længere oppe i bjerget, og her kunne vi så skifte til badetøj i 10 graders “varme”, og dyppe os ned i det 40 grader varme å-løb. Når det hele blev lidt for varmt, kunne man altid læne hovedet op ad bredden, og lade sig køle af det iskolde vand der løb gennem græsset og ned i åen. Efter en gang aftensmad og et kort stop ved Kerid Crater – et gammelt rødt vulkankrater med blåt vand i bunden – slog vi teltet op ved Borg Campsites, kravlede op på taget og gik til ro.
Dag 4 – Den gyldne cirkel
Den Gyldne Cirkel er en klassisk dagstur fra Reykjavik med de mest gængse attraktioner i Island. Derfor skulle vi naturligvis også have den rundtur med, inden vi for alvor kørte østpå. Første stop var ved Brúarfoss vandfaldet. Vi var de første til at sætte bilen og vandre ud langs floden. Igen var vi utroligt heldige med vejret, og kunne bare nyde de første 2 km gennem træerne inden vi kom til det første vandfald, Hlauptungufoss. Det var ikke stort, men vandet var krystalblot, og man kunne komme helt tæt på. Herfra fortsatte vi en halv kilometer langs floden til næste vandfald, Miðfoss og yderligere en kilometer til hovedattraktionen Brúarárfoss, et vandfald der nærmest har brækket floden over i to, og lader vandet falde ned i midten af floden. Så fik vi også vandret 7 km i dag, og mens de nytilkomne kæmpede for at finde en parkeringsplads, kunne vi spise frokost i bilen og fortsætte turen.
Efter et kort stop ved vandfaldet Faxi kom vi til et must see på Island: Gejserne ved Haukadalur. Det er pudsigt som utallige vandhuller med fuldstændig blåt og kogende vand samler sig her. Den helt store turistmagnet var gejseren Strokkur, der med regelmæssige udbrud hver ca. 10. minut skyder en vandsøjle 20-25 meter op i luften. Det kunne man nemt stå og kigge på i timevis. Ved siden af finder man et endnu større hul nemlig gejseren Geysir, der er verdens ældste gejser og også har givet navn til fænomenet. Den er desværre mest aktiv ifm. jordskælv, hvor den ellers skyder op mod 80 meter. Desværre var det lidt gråt i vejret, så billederne af Strokkur blev ikke fantastiske, men oplevelsen fejlede bestemt ingenting, og så var det gratis både at besøge og parkere ved.
Næste stop: Kæmpevandfaldet Gullfoss. Egentligt er det to vandfald, som går på tværs af floden i en 45 graders vinkel modsat af hinanden. Det første vandfald er 11 meter højt og det næste er 21. Klippevæggene omkring den nederste del af floden er 70 meter høje. Her kan man både se og høre de voldsomme naturkræfter, der har formet landskabet, mens 140 m3 i sekundet vand løber igennem (ja, 140.000 L hvert sekund). Modsat mange andre vandfald, var det her muligt at beundre det både på afstand, ved bredden og oppefra. Dog bliver man lidt våd af støvregnen, hvilket også vanskeliggør fotografering. Men man skal også stå der for at kunne mærke de enorme naturkræfter, der er og har været på spil i området.
Jeg kan i øvrigt anbefale et hvil i cafeteriet – det er (modsat alt andet i Island) ganske billigt, og man kan oplade sine elektroniske enheder mens man holder en pause.
På vej ned mod sydkysten gjorde vi et kort stop ved Brúarhlöð Canyon (den lyseblå kløft), inden vi spiste aftensmad på Valhalla Restaurant – en sand vikingerestaurant med langborde og øksekast og vi fik naturligvis ribs og øl.
Her slutter del 1 af min beretning om turen til Island. Jeg har ikke kunnet begrænse mig, og da turen var 15 dage lang, blev mit blogindlæg også temmelig langt. Derfor følger næste del som et separat indlæg inden længe… Du kan jo tilmelde dig nyhedsbrevet, så du ikke går glip af det, eller følge mig på Facebook og Instagram.
