3 måneder

Isgrotten på Blackcomb Glacier

Nu har jeg været af sted i 3 måneder (i sidste uge), og så må det være på tide med en lille opdatering.

Der bliver længere og længere imellem dem, for der sker ikke så meget der er værd at skrive hjem. Vi står på snowboard hele tiden, drikker en øl i ny og næ, og fejrer alle mulige helligdage vi ikke kender – Martin Luther King day, Australia day (over to dage – den 26. i australsk tid og den 26. canadisk tid) og inden længe Super Sunday (superbowl).

 

Den største nyhed siden sidst må være, at jeg netop er blevet ansat som snowboardinstruktør. Det bliver et deltidsarbejde primært i weekenden, så det er helt perfekt.

Skiskoleuniform
Min nye uniform

Vi har for nyligt haft nogle helt fantastiske dage med nysne. Den ene blev fulgt op af dodgeball om aftenen, hvilket medførte massiv ømhed hos alle dagene efter. Det er dog lækkert at have så meget tid som vi har, da det tillader at man tager sit board af, og kæmper sig op til de bedste powder lines. Som her f.eks:

Frisk puddersne på toppen af bjerget

Min roomate ser BBC News i baggrunden, og der er nyheder fra Danmark. Det er lidt skægt at se billeder fra København og dansk tale fra Dan Jørgensen. Historien er de dog ikke begejstrede for herovre. Det handler om den nye lov der tillader dansk politi at fratage værdigenstande fra flygtninge, som får stærk kritik i et langt indslag.

 

Jeg har tidligere nævnt hvor venlige og imødekommende canadierne og amerikanerne er, og det er noget jeg hele tiden lægger mærke til. Man falder tit i snak med folk i lifterne, og for nyligt mødte jeg en kvinde fra Los Angeles, som var kæmpe fan af Borgen og Broen – ikke serier jeg kunne snakke meget med om, men sjovt at de er nået hele vejen til USA.
De spørger også tit til forskellen på at stå på ski i Europa og Nordamerika, og det er sjovt at se deres reaktion. Først og fremmest er terrænet mere barskt her med mange klipper (som heldigvis er afmærket). Dernæst er køkulturen en helt anden, og det er netop her folk griner lidt af os. De fleste har hørt historier om liftkøerne i Europa, men de tror ikke helt på det. Vi fortæller dem at den er god nok – det er én bred flaskehals, hvor dem der skubber mest kommer først med.
Vi var også oppe og se bobslæde world cup den anden dag. Ikke en tilskuervenlig sport, men dog interessant nok at opleve – hvor tit får man den mulighed? Og hvor tit har man en sport, med en tilskuershuttlebus, der transporterer tilskuere fra start til mål?

Bobslæde World Cup I Whistler

Man kan få lov at prøve enten bobslæde eller skeleton (en-mands, hovedet først) for omkring 850 kr. Stadig en forlystelse under overvejelse.

Det er blevet utroligt meget hverdag herovre. Jeg har vænnet mig til de 2 meter af sne der ligger ved siden af vejene, at busserne altid er forsinkede og at bo i et hus fyldt med ikke-dansktalende mennesker. Men jeg savner mine venner og min familie, og alle de små ting (f.eks. rugbrød). Jeg savner også at hverdagen er en smule mere langsigtet. I skrivende stund har jeg ingen planer for i aften, og jeg ved heller ikke hvad jeg skal lave i morgen.
Måske skal jeg prøve mine nye ski. Jeg tog til Re-use-it-centre i går, for at se om de havde et par billige ski jeg kunne lege lidt med. Jeg fandt et par udmærkede ski, støvler og næsten lige stave for bare 285 kr. Så er det spændende om jeg stadig kan køre på dem.

Dennis Asp til Bobslæde World Cup I Whistler

 

 

Kommentarer

Kommentarer