Hike og Snowboarding på Paul Ridge, Squammish

Backcountry i Squammish

Bjerget er ikke åbent endnu, og det kribler i alle for at komme op og mærke sneen. Derfor tog Alaster (min roommate fra England) og jeg til Squamish for at se om vi kunne stå lidt.
Alaster har boet 2 år i Squamish, og kender området ganske godt. Han kørte os til Squamish i sin truck, hvorfra vi gik 8 km (639 m vertikalt, i alt 2 timer og 20 minutter), inden vi kunne spænde vores snowboards på. Der var utroligt stille i området, og hvis man stod stille længe nok, kunne fuglene finde på at lande på en.

Nogle ville nok mene vi var tossede, men vi mødte altså andre der oppe, og de folk vi mødte på vej ned, var begejstrede og nogle også lidt ærgerlige over at de ikke havde deres ski med.

Det var ikke just 1,5 meter puddersne der mødte os på toppen, men det var en god dag, og vi har nu skudt sæsonen i gang.

Kommentarer

Kommentarer