Vancouver Island


Mt. Douglas, Vancouver Island

Fredag tog jeg fra Vancouver til Vancouver Island, for at besøge min veninde, Maja.

Her fik jeg første gang smag for, at selvom det på kortet bare er en lille ø ud fra kysten, så er det her land kæmpe stort. Færgeoverfarten tager 1½-2 timer, og derfra ca. en times tid med bus til Victoria.
Maja mødte mig ved færgen, og holdt mig ud som roommate frem til tirsdag morgen.  Vancouver Island er utroligt meget anderledes end selve Vancouver. Her bliver det pludseligt meget amerikansk, med flere McDonalds restauranter, større biler (eller trucks som de foretrækker vi kalder dem), og de klassiske halloweendekorerede amerikanske forhaver og huse. I downtown Victoria kan man dog også tydeligt se, at briterne engang havde overtaget her.

Den første aften på øen forløb ganske roligt. Oprindeligt var det planen at vi skulle besøge nogle norske piger, og lave noget mad med dem. Det gik lidt i vasken, så i stedet havnede vi på en klippetop, og så solen gå ned. Maja kendte et sted hvor man kunne få rigtig fin sushi for bare 75 kr. pr mand! Når man tænker på hvad dagligvarer ellers koster, er der ikke noget at sige til, at folk i Amerika ikke gider at lave mad selv.

Mt. Douglas, Vancouver Island
Solnedgang i Victoria, Vancouver Island. Foto: Maja Nyholm

Solnedgang i Victoria, Vancouver Island.
Foto: Maja Nyholm

Lørdag stod vi op og mødtes med Josefine, en af Majas veninder, som havde en bil og kørte os til China Beach og Mystic Beach. China Beach er dækket af sort sand med udsigt over Stillehavet og bjergene i Olympic National Park, Washington. På stranden lå der bunker af nogle underlige rør, der mindede om en vandslange med et løg for enden. Det viser sig, at sådan ser tang ud herovre.

Kæmpe tang

 

Jeg vil nu nødigt svømme ind i sådan en klump, selvom de lugter noget mindre end tang i Køge Bugt. Selve stranden var dog ikke noget særligt, men området generelt var helt fantastisk.

 

Efterfølgende gik vi til Mystic Beach, via en 2 km lang kuperet sti gennem skoven. Eftersigende skulle der være både pantere og bjørne i området, men vi så desværre ikke nogle dyr her. Det var dog en flot tur med både vandløb, hængebroer og vandfald.

Søndag hikede vi på Mt. Douglas (man hiker meget herovre, og kalder det hiker i stedet for går !?), en 260 m høj bakke ud til vandet. Mens vi var på toppen begyndte det at blive mørkt, hvilket var utroligt flot – det gav dog en smule bagslag da vi skulle ned derfra og ikke kunne se en hånd for os. Hvis man holder øje med siden, kan det ske at der kommer lidt video op derfra, når jeg engang lige får kigget det igennem. Ironisk nok så vi ikke andre dyr her end folks hunde, men på turen gennem villakvarterene og hjem, havde en hjort nær taget livet af mig – jeg havde ikke lige set den stod på græsplænen lige ved siden af mig.

Mandag morgen var det igen hverdag. Maja skulle i skole, og jeg fik mit eksamensoplæg. Det betød at vi kom lidt sent afsted på dagens hike. Da vores bus oveni det ikke dukkede op, blev det rigtig sent, inden vi nåede til Goldstream Provincial Park. Det var stadig lyst da vi nåede ned til vandhullet, hvor vi smed skoene og vadede over på den anden side. Det blev ret hurtigt mørkt, og det enormt ujævne og glatte terræn truede med forstuvede ankler. Vi trodsede mørket, og gik 9 km, og nåede at se Niagra Falls (ikke dét Niagra Falls). Det var en lille åbning i skoven, efter en lang smal tunnel under motorvejen. Der var klipper og træer stejlt opad på begge sider, og vi var begge enige om, at det ikke kunne gå hurtigt nok med at komme væk derfra – vi ville meget nødigt møde nogle dyr der i mørket.

Det bedste af det hele må dog have været, da vi på vejen tilbage begge går og lyser ned på jorden langs motorvejen. Min relativt korte krop kunne frit fortsætte fremad, men Majas 10 cm højere pande, kunne ikke gå under det motorvejsskilt jeg netop havde passeret, og tvang hende ned på jorden. Heldigvis er Maja ikke typen der piver, men gav sig til at skralgrine de næste mange hundrede meter.
Jeg havde desværre lige pakket mit kamera væk 🙁

 

I skrivende stund er jeg på vej tilbage til Vancouver et par dage mere, inden jeg tager til Whistler, hvor de netop har startet snekanonerne.
Tak til Maja for en rigtig hyggelig forlænget weekend på Vancouver Island, og ligeledes til hendes roommate Henriette for at huse mig et par dage.

Se flere billeder fra Canada her

Kommentarer

Kommentarer