Bye Bye Whistler

Whistler Forår

Så skriver vi snart maj, og det er ikke just højsæson for skiløb. Whistler Blackcomb har principielt åbent i en måned endnu på Blackcomb, men det er ikke rigtig sjovt i denne ende af sæsonen. Om 20 dage åbnes der for mountainbiking på Whistler, og de fleste folk man kender er så småt rejst. I vores hus er vi 5 tilbage, men der kommer nogle nye i løbet af i morgen. Selv har jeg måtte overgive mit værelse, og er foreløbigt flyttet ind på den anden side af gangen, hvor jeg forhåbentlig kan blive indtil den 4. Det er lidt underligt at der allerede er gået 6 måneder, og sæsonen er ovre. Kan stadig huske da jeg skulle finde et sted at bo, pakke taske osv. Nu går turen videre.

Andrew har fødselsdag i morgen, så det fejrer vi ved at stå på snowboard. Vejrudsigten siger sol og 15 grader. Det ser dog ud til at blive regn den 3. når jeg selv (og Robin) har fødselsdag, men det kan jo nå at ændre sig. Forhåbentligt skal jeg stå på snowboard på min fødselsdag, inden vi tager ud og spiser fine dining på Bearfoot Bistro.

What’s next?
Andrew og jeg har planlagt en lille rejse, nu vi alligevel er her. Vi har ikke planlagt alle detaljerne, og kommer til at tage nogle af tingene lidt hen ad vejen. Det overordnede er dog noget i stil med at flyve til San Francisco, køre ned langs kysten, tager til Las Vegas og flyve til Hawaii. Det tager ca. 1-1½ måneds tid.

Vi forlader Whistler den 4. maj, og gør stop i Vancouver et par dage. Vi nåede ikke det hele sidst vi var der – blandt andet skal jeg lære Andy noget parkour. Det bliver 4. gang jeg er uden for Whistlers bygrænse, siden jeg kom første gang, og også det længste jeg har været væk med godt 125 km. Det bliver måske meget godt at komme ud af boblen.
Herfra kører vi til Seattle, og flyver videre derfra (pga. nogle indrejseregler). Her er et par datoer og steder vi skal hen:

4. maj: Vancouver
6. maj: Seattle
7. maj: San Francisco
13. maj: Santa Cruz
16. maj: Malibu
17. maj: Los Angeles
23. maj: Las Vegas
26. maj: Grand Canyon
28. maj: Formodet ankomst til Hawaii
?? Pit stop i New York
?? København
25. juni: (Roskilde Festival ???)
16. juli: London
5. Septemper: Tilbage i skole
9. September: Rustur hurra

Hiking i Brandy Wine Falls

Da vi ikke bruger meget tid på bakkerne for tiden, har vi fundet nogle andre bakker at klatre. Vi tog til Brandy Wine Provincial Park lidt udenfor Whistler for leden, og gik lidt på opdagelse. Det var ikke den mest tilgængelig vej, men vi formåede at komme hele vejen ned til vandfaldet. Der er ikke mange gode historier at fortælle derfra, man skulle bare se det. Her er et par af de mange billeder jeg tog (og et fra Andy tydeligvis):

 

 

 

Kommentarer

Kommentarer