Skader i Parkour 2015

En statistisk undersøgelse af skadestyper, frekvenser, og årsager

Denne artikel er skrevet på baggrund af min undersøgelse fra 2016 Skader i Parkour 2015 – En statistisk undersøgelse af skadestyper, frekvenser, og årsager, som havde til formål at undersøge om parkour var farligt sammenlignet med andre idrætsgrene. Undersøgelsen skulle desuden belyse hvilke typer af skader der var mest hyppige, og hvad årsagerne var til dem. Den udkom i en 2. udgave i 2019. Den fulde undersøgelse er tilgængelig som PDF her.

Dette er ikke den fulde undersøgelse.

Indhold

Indledning

Undersøgelsens opbygning

Resultater

Overordnet

Skadestyper

Skadesområder

Årsager

Er parkour farligt?

Konklussion

Referencer

Indledning

Parkour opfattes ofte som en hasarderet og farlig ekstremsport, et billede som også styrkes af medier (1), der sommetider ikke har alle deres facts på plads. Det er forventeligt at se skader i forbindelse med sport og fysisk aktivitet, og parkour er ikke en undtagelse. Parkour har også krævet sit første dødsoffer, da en 16-årige parkourudøver faldt fra en bygning i Ukraine (2).
Der er på nuværende tidspunkt lavet meget få undersøgelser af frekvens og alvorlighed af skader i parkour og freerunning. Jeg er kun bekendt med undersøgelsen fra NZ Parkour fra 2015 (3).

Denne undersøgelse har derfor til formål, at afdække omfanget af skader i forbindelse med parkour og freerunning i Danmark. Den er opbygget i lignende stil med den New Zealandske undersøgelse, for at tillade direkte sammenligning, og evt. en senere fusionering af flere undersøgelser, for at danne et omfattende overblik.

Undersøgelsens opbygning

Data er indsamlet via et online spørgeskema, fra i alt 109 besvarelser. Heraf er 4 besvarelser anset som falske og kasseret.

De resterende 105 personer er 91 % mænd og 9 % kvinder og har følgende udgangspunkt:

År Min Max
Alder 21,5 ± 6,9 11 47
Antal års træning 4,6 ± 2,3 1 11
Ugentlige træningstimer 6,8 ± 4,8 0 30

Tabel 1: Population

Resultater

Overordnet

77 % af de adspurgte havde haft en eller flere skader. Desværre har der ikke været spurgt direkte til antallet af skader. Det samlede antal af kropsdele, typer og årsager varierer en del fra 216 kropsdele til 170 moves. Da ét move kan give flere typer skader på flere kropsdele og med flere årsager, mens én skade sjældent kan være forsaget af flere end ét spring, antages det at antallet af moves, der har forsaget skader, er et rimeligt nøjagtigt mål for antallet af skader, med forbehold for enkelte afvigelser.
Med den antagelse viser det sig at udøverne i gennemsnit har haft 1,6 skader.

Mængde min max
Skadet 77%
Ikke Skadet 23%
Skader pr. person 1,6 ± 1,44 0 6
Skader pr. person pr. år 0,46 ± 0,5 0 2
Antal år ved 1. skade 1,8 ± 1,3 0 7

Tabel 2: Prævalens af skader

29,5 % af udøverne havde trænet et år eller mindre da de blev skadet første gang.

Skadestyper

De mest almindelige skader i idræt generelt er forstuvninger og overbelastninger (45,3 %), samt uspecificeret smerte (muligvis pga. overbelastning) og stødskader som trælår (12 %) (7). I denne undersøgelse ser vi også, at 45 % af skaderne er forstuvninger eller overbelastninger, samt at slag-/stødskader også ligger højt (14 %). Det er som angivet i det følgende heldigvis overvejende almindelige skader og småskader man ser i parkour, og kun i 1 ud af 5 tilfælde en alvorlig skade.

Skader i parkour - er parkour farligt figur 1
Figur 1: Overordnede typer af skader

Det detaljerede billede fordeler sig som angivet på figur 2:

Skader i parkour - er parkour farligt Figur 2 Detaljeret overblik over skadestyper
Figur 2: Detaljeret overblik over skadestype

Skadesområder

Generelt kan man sige at der ikke er nogen dele af kroppen der går fri, når det handler om skader. Der tegner der sig dog et tydeligt billede af, at visse kropsdele er mere udsatte og belastede end andre. Ankler, knæ og håndled er hårdest ramt, og udgør samlet set 46 % af alle skader i parkour. Knæ og ankler er typisk ret udsatte, hvis man kigger på det samlede sportslige billede, ligesom også skinneben, lår og arme ofte står for skud (7).  I denne undersøgelse kan vi desværre ikke afdække hvilke typer af skader der rammer hvilke kropsdele, hvilket er et fokuspunkt for en eventuel opfølgning.

Der forventes at være en stor andel af forstuvninger på ankler som følge af vrid, forstuvninger og brud på håndled som følge af fald, samt en stor forekomst af overbelastninger af knæ, selvom denne forventning er statistisk ubegrundet.

 

Skader i parkour - er parkour farligt. Figur 3: Fordeling af skader på kropsdele
Figur 3: Fordeling af skader på kropsdele

Figur 3: Fordeling af skader på kropsdele

Årsager

Under årsager er de opdelt i to dele: Den øvelse man lavede da man blev skadet (f.eks. flip, landing, tic-tac) og det der var grunden til at man blev skadet (f.eks. manglende koncentration, underlaget, en tidligere skade der ikke var helet).

Fordelt på moves er det landinger og flips der har den største andel, med samlet set 35 %.

Skader i parkour - er parkour farligt Figur 4 Skader fordelt på bevægelser
Figur 4: Skader fordelt på bevægelser

Figur 4: Skader fordelt på bevægelser

Årsagerne fordeler som som følger:

Landing 18%
Flip 17%
Precision 13%
Spring/swing i arme 12%
Vault 11%
Cat Leap 5%
Afsæt 5%
Andet 5%
Ved ikke 4%
Wall Run 3%
Roll 2%
Løb 2%
Balance 2%
Tic-Tac 1%
Klatre 1%

Tabel 3: Skader fordelt på bevægelser ordnet efter hyppighed

Det er forventeligt, at man får skader i idræt, og det er med det forbehold følgende spørgsmål er stillet:

  • Tror du en eller flere af dine skader kunne være undgået? (eksempelvis ved at varme op, styrketræne, tjekke landingen e.l.)

Lidt overraskende, har 2/3 svaret ja til dette. Det er interessant, at så mange udøvere mener, at deres skade kunne have været undgået.

Et af de forbehold man kan gøre sig, er at lave skadesforebyggende træning, hvilket vi ser at 70 % af udøverne gør. Der kan ikke gøres nogen videnskabelige konklusioner vedrørende skadesforebyggelse som følge af denne undersøgelse, men vores data har en svag indikation af, at man kan reducere risikoen for skader. Af de som dyrker styrke-/skadeforebyggende træning, ses kun skader på 74 % af udøverne, modsat 77 % af hele gruppen, mens de som ikke gør ligger på 84 %.

Til gengæld ses der angiveligt flere skader på de som har været skadet og forebygger, end de som ikke forebygger. Det kan skyldes at de som laver forebyggende træning, trænere hårdere og oftere og på et højere niveau, end de som ikke forebygger.
Det skal dog tages med et gran salt, da forskellene er meget små, og min metode til at opgøre antallet af skader er usikker.

 

De egentlige årsager til at folk bliver skadet, ser ud til at være udøverne bevidst, og de påtager sig selv ansvaret. Manglende koncentration og dårlig teknik ligger klart over de øvrige kategorier, og udgør sammenlagt knapt en tredjedel af årsagerne. Det er også interessant at kategorien ”Ved Ikke” ligger så lavt – det tyder på at udøverne er bevidste om hvad de laver, og hvorfor det evt. er gået galt.
Skader i parkour - er parkour farligt Figur 5 Angivne årsager til skader

Figur 5: Angivne årsager til skader

Tidligere undersøgelser peger på, at 28 % af idrætsskader forsages ved sammenstød med andre, mens 44,7 % er allerede pådragede skader der kommer igen (7). Det er et billede det afviger meget fra mine fund, hvor kun 8,7 % af skaderne er gamle skader, og under 1 % er pga. sammenstød med andre.

Er parkour farligt?

Der er en tendens til at folk svarer nej til dette spørgsmål. Mit svar har også altid været nej, med den forklaring at man selv er i kontrol, og ikke har andre spillere der skubber, slår eller tackler én. Dette underbygges også af forrige kapitel. Man kan desuden selv bestemme hvor stor en risiko man ønsker at løbe.

Undersøgelsen peger også på, at udøverne er bevidste om hvad de laver, og skaderne sjældent er andres skyld end ens egen. Men er der færre skader end i andre sportsgrene?

Desværre er der meget få tilsvarende undersøgelser tilgængelige, så det er svært at sammenligne direkte med andre sportsgrene. Dog er der siden 1. udgave kommet en udmærket undersøgelse, hvorfor jeg derfor har valgt at udgive en 2. udgave.

En ny dansk undersøgelse

I 2016 udkom undersøgelsen Idrætsskader i Danmark 2016 (8, 9), der i en grundig spørgeskemaanalyse med 6.791 respondenter (3.498 voksne, 3221 børn), har undersøgt hvilke idrætsgrene der er den største skadesfrekvens i.

Ser man bort fra videnskabelige og statistiske principper, og blot forholder sig til tallene (9), kommer parkour ind på en 11. plads ud af 53 med 8,8 % af de adspurgte udøvere der har oplevet skader. Parkour er ifølge disse tal omtrent ligeså risikabelt som BMX, ridning, kampsport eller crossfit, og noget sikrere end eksempelvis en stor del boldspil. Derimod ligger mange enkeltmandsdiscipliner som golf, cykling, sejlsport, og skiløb længere nede på listen. Interessant er det dog, at parkour har en skadeprocent, der er en smule højere end for gymnastik. Det fremgår dog ikke, om der er skelnet mellem spring- og rytmisk gymnastik.

Den fulde liste ses i PDF-dokumentet linket i toppen.

Skadesprocenten i denne undersøgelse er 77 %, og altså noget højere end de 8,8 % man er kommet frem til i IDAN’s undersøgelse. Dette kan nok i høj grad forklares med, at der i IDAN’s undersøgelse, kun er spurgt til skader indenfor de seneste 12 måneder, samt at definationen af en skade kræves at man har været forhindret i at dyrke sport/motion i mindst 7 dage og/eller har krævet kontakt til sundhedspersonale (læge, fysioterapeut, eller andre), hvorimod denne undersøgelse har medtaget alle skader.

Forklaringen i indledningen af dette afsnit underbygges således: Parkour er ikke som udgangspunkt ikke farligt, men det er hvad man selv gør det til. Der er en vis risiko forbundet med at dyrke idræt, men den er ikke større i parkour end i så mange andre sportsgrene. Derimod har parkour en minimal risiko for sammenstød med andre aktører, og indbyder ikke til kropskontakt der kan medføre ukontrollérbare bevægelser og fald. Alligevel ses der dog skader af og til, selvom det Til gengæld bør man forvente en del småskrammer, hvilket ikke er inddraget i undersøgelsen.Tabel 4: Hyppigheden af skader i forskellige idrætsgrene. Kilde: Danskernes idrætsskader 2016, Idrættens Analyseinstitut og RUNSAFE, Aarhus Universitet. (senest revideret 5. maj 2017)

Konklussion

Det ses at 77 % af udøverne på et tidspunkt har haft en eller flere skader, som typisk er almindelige skader som forstuvninger, forstrækninger og overbelastningsskader, og kun 21 % af skader er alvorlige (brud, overrevne muskler og ledbånd, dislokationer og hjernerystelser. Oftest rammer skaderne ankler, knæ og håndled, selvom hele kroppen i nogen grad er med i statistikken. Der tegner sig et billede af, at det oftest er ved landinger og flips skaderne opstår, mens de næsten aldrig forekommer ved balancetræning, løb, klatring og tic-tacs.
Det ser ud til at udøverne er meget bevidste om hvad de foretager sig, og 2/3 mener at en eller flere af deres skader kunne være undgået. De forekommer ofte som følge af manglende koncentration og dårlig teknik, og yderst sjældent pga. alkoholpåvirkning eller ved sammenstød med andre.

Undersøgelsen viser, at parkour ikke er farligere end andre sportsgrene. Parkour ser ud til at have en mindre risiko for skader end de fleste boldspil, men dog en højere risko en mange enkeltmandsdiscipliner herunder også gymnastik.

Referencer

  • http://uatoday.tv/society/ukrainian-lsquo-parkour-rsquo-teen-16-falls-26-storeys-to-his-death-551143.html (udgået) nyt link
  • http://www.farang-mag.com/pavel-kashin-falls-to-death/ (udgået)
  • http://nzparkour.co.nz/parkour-injury-research
  • Ekstrand J, Gillquist J, Liljedahl SO (1983). Prevention of soccer injuries. Supervision by doctor and physiotherapist. Am J Sports Med. 1983 May-Jun;11(3):116-20.
  • Nathan L. Grimm, John C. Jacobs Jr, Jaewhan Kim, Brandon S. Denney, & Kevin G. Shea(2015). Anterior Cruciate Ligament and Knee Injury Prevention Programs for Soccer Players A Systematic Review and Meta-analysis. Am J Sports Med August 2015 vol. 43 no. 8 2049-2056
  • Peter Bollars, Steven Claes, Luc Vanlommel, Kris Van Crombrugge, Kristoff Corten, and Johan Bellemans (2014). The Effectiveness of Preventive Programs in Decreasing the Risk of Soccer Injuries in Belgium National Trends Over a Decade. Am J Sports Med March 2014 vol. 42 no. 3 577-582
  • Nicholl J.P, Coleman P. & Williams B.T. (1995). The epidemiology of sports and exercise related injury in the United Kingdom. J. Sports Med., Vol. 29, No. 4, pp. 232-238, 1995
  • Bueno, A.M., Pilgaard, M., Hulme, A. et al. (2018) Injury prevalence across sports: A descriptive analysis on a representative sample of the Danish population 5: 6. https://doi.org/10.1186/s40621-018-0136-0
  • Danskernes idrætsskader 2016, Idrættens Analyseinstitut og RUNSAFE, Aarhus Universitet. (senest revideret 5. maj 2017) (link)

 

Fuld udgivelse som .PDF

© Freerun Denmark & Dennis Asp
Alle rettigheder forbeholdes. Udgivet i 2016.
2. udgave. Udgivet i marts 2019.

Udgivet online via freerundenmark.dk

 

Spørgsmål og kommentarer modtages gerne.
Konstruktiv kritik bruges fremadrettet i en eventuel opfølgning.

Et kæmpe tak til alle der har brugt tid på at besvare spørgeskemaet,
og til de der har delt det i deres netværk.
Uden jer var denne artikel ikke mulig.

 

Reference: Asp, D. (2016). Skader i parkour 2015. En statistisk undersøgelse af skadestyper, frekvenser, og årsager 2. udgave. Køge, Freerun Denmark.

Kommentarer

Kommentarer