Planlægning før Fuji

Ideen til at bestige Fuji opstod lidt spontant, da vi så på et kort, at bjerget lå relativt tæt på Tokyo. Det var et stort og berømt bjerg, men ingen af os anede hvor stort. Vi googlede os lidt frem og fandt de smukke billeder af bjerget, at højden var 3776 meter og at der faktisk var flere vandreruter på Fuji. Lidt overslagsplanlægning afgjorde, at det bestemt var muligt, og noget vi skulle. Vi bookede derfor en overnatning i bjerghytten Ganso-muro mellem 8th station og original 8th station.

Den helt konkrete planlægning blev gjort aftenen før turen. Der blev købt madpakker og busbilletter, og en detaljeret tidsplan blev lagt. Ja faktisk to; en worst case som vi absolut ikke skulle overskride og en best case, som vi havde fundet på en rejseblog, hvor 2 unge gutter havde taget turen i et raskt, men ikke urealistisk tempo og skrevet detaljeret om det. Der var afgang 06:45 fra hotellet, og så skulle vandreturen starte kl. 09:10. Ved at starte så tidligt, var vi ikke bekymrede for, at vi kunne nå op til bjerghytten hvor vi skulle overnatte, inden det blev mørkt – I absolut værste fald skulle vi være der omkring 23.

Tiderne blev beregnet dels ud fra drengenes artikel og fra de tider der blev opgivet i hhv. en kopi af en informationsfolder fra bjerget og på bjerghyttens og den oficielle Mt. Fujisan Climbing website holdt op mod vores egen vandreerfaring fra bl.a. Yosemite og Hawaii i USA, Canada og Skotland.

Bunden

Vi tog en Highway Express bus fra Shinjuki st. til Mt. Fujisan st. Vi havde besluttet at ville tage turen helt fra foden af bjerget, modsat mange andre, som tager bussen til 5. station 2.300 meter oppe. Fra Fujisan st. gik vi til foden af bjerget. Vi gik langs vejen i godt en halv time, indtil vi nåede til station 0, hvor Kitaguchi Hongu Fuji Sengen-jinja Shrine ligger i 850 m. højde. Her kan man bede og ønske sig held på turen, inden man kaster sig over de godt 3.000 meter opad den aktive vulkan, Mt. Fuji.

Herfra går man et langt stykke langs vejen, indtil man bliver ledt ind på en lille sti. Der kan åbenbart være bjørne i området, så vi var lidt på vagt mens vi gik. Nogle af japanerne havde fundet et smart trick med at binde en bjælde i deres taske, så de kunne advare vilde dyr på forhånd. Vi kæmpede nu mest med varmen, der i de lave højder pressede sig på i form af 30 grader og høj sol. Efter 2 timer og 15 minutter blev skovstier og asfalterede veje erstattet af noget stejlere vandrestier og 10 minutter senere, nåede vi til station 1 hvor vi blev mødt med bolcher og iskoldt vand af nogle lokale.

Fujisan st. afgang: 09:28 – Best Case: 09:07 (+0:11)

St. 0: Tid: 09:52 – Best Case: 09:37 (+0:15) – Worst Case: __:__ (-0:00)
Vandretid: 0:24 – Højde: 850 m.

St. 1: Tid: 11:54 – Best Case: 11:17 (+0:37) – Worst Case: 12:37 (-0:40)
Vandretid: 2:26 – Skridt: 16.547 – Distance: 11,9 km – Højde: 1.520 m

 

Station 1-6

Fra station 1 blev det pludseligt meget meget hårdt. Det var allerede varmt og vi svedte meget, men nu løb sveden af os, og tøj og rygsæk blev gennemblødt. Det var blevet stjelt, men samtidigt blev det også kun smukkere og smukkere for hvert skridt man tog. Jeg blev moderat forpustet men begrænsningen blev sat af mine ben, som føltes tunge og syrede til. Derfor var tempoet roligt, selvom vi overhalede en del folk på vejen opad. Omkring station 2-3 begyndte jeg at tvivle på, om vi overhovedet kunne klare turen. Vi havde ganske vist gået meget i dagene forinden, hvilket måske kunne forklare, hvorfor benene ikke ville som jeg ville. Heldigvis blev det lidt bedre med tiden, og jeg var glad for at høre, at ved station 3-4 gjorde Cecilie sig nogle af de samme tanker. Vi fortsatte i det tempo vi kunne, og holdt de pauser der var nødvendige.

Mens man gik mellem træerne, fornemmede man ikke rigtigt hvor højt man kom op, selvom man kunne se en del meter ned når man kiggede sig tilbage. Ved station 3 var der dog en helt fantastisk udsigt gennem en åbning i træerne, og det gik op for os, at nu var vi faktisk næsten oppe i 2.000 meter, omtrent hvor man normalt ville stå på ski.

Efterhånden var der godt gang i benene, vi havde fået lidt mad, og temperaturen var til at holde ud. Oprindeligt var det planen at gå til station 5, og tage en lang pause der, så vi kunne akklimatisere. Vi gik dog lidt galt af skiltene og fik sprunget den over, og så fandt vi pludselig os selv på station 6. Vi var nu ude af træerne og inde i skyerne. Bjerget var blevet skaldet og råt, og der var også en del flere mennesker. Vi tog godt med tøj på, og holdt pause en times tid.

St. 2: Tid: 12:18 – Best Case: 11:37 (+0:41) – Worst Case: 13:07 (-0:49)
Vandretid: 2:50 – Skridt: 18.411 – Distance: 13,2 km – Højde: 1.700 m

St. 3: Tid: 12:39 – Best Case: 11:55 (+0:44) – Worst Case: 13:27 (-0:48)
Vandretid: 3:11 – Skridt: 19.418 – Distance: 13,9 km – Højde 1.840 m

St. 4: Tid: 12:58 – Best Case: 12:10 (+0:48) – Worst Case: 13:47 (-0:49)
Vandretid: 3:20 – Højde: 2.010 m

St. 5: Misset. Planlagt pause her var 1½ time, som er lagt oveni tiden til st. 6 efter skråstregen. – Højde: 2.300 m

St. 6: Tid: 14:02/15:32 – Best Case: 14:30 (-0:28/+1:00) – Worst Case: 16:32 (-2:30/-1:00)
Vandretid: 4:40 – Skridt: 24.930 – Distance: 17,9 km – Højde: 2.390 m

Toppen

Mens vi sad på 6. station og var våde og holdt pause, begyndte det at blive køligt. Vi forsøgte at trække pausen så længe som muligt, men kulden, inaktiviteten og motivationen til at komme op trak i os. Vi holdt pause en times tid, og begav os langsomt videre. Vi fik lynhurtigt varmen af at gå, og de lange bukser blev smøget op, og jakkerne røg af. Benene var dog lidt tunge, men på vej mod station 7 blev det bedre. Vi kunne dog tydligt mærke forskel på lufttemperaturen og også på mængden af ilt i luften. Resten af vejen op, var det i højere og højere grad vejrtrækningen der satte begrænsningen for tempoet snarere end det var benene. Vi var begge indforståede med, at det skulle gå langsomt og med pauser fra nu af, så vi var sikre på ikke at få højdesyge. Indimellem måtte vi også stå stille et kort øjeblik for lige at få pusten.

Udsigten blev flottere og flottere jo højere vi kom, og terrænet blev mere og mere barskt. Flere steder måtte man ned på alle fire, for at kravle over ufremkommelige klippeskråninger. Langsomt zig-zaggede vi os op af bjerget, mens vi fortsat overhalede nogle enkelte grupper. Hver gang vi holdt pause var det lidt koldere end sidst, og vinden var en smule kraftigere. Trætheden var også begyndt at sætte ind, og vi fandt os et sted, hvor vi kunne købe noget at drikke og noget chokolade. Hver gang vi kiggede op ad den stejle skråning, kunne vi se hvordan vandreruten snoede sig opad, og for hvert sving lå der typisk en lille hytte, en kiosk og et toilet. Det begyndte at ligne en hel lille primitiv bjergby.

Endelig kl. 18:25 efter 9 timer til fods, 31.500 skridt og 22,6 km bjergvandring, ankom vi til vores overnatningssted. Et fint lille sted hvor vi fik serveret aftensmad og te ved et lille bord, mens vi sad på gulvet. Vi fik pakket så meget af vores tøj ud som vi kunne, så det kunne tørre en lille smule. I 3.250 meters højde var der fri udsigt over solnedgangen. Da mørket omgav bjerget, faldt temperaturen til 3 grader. Vi nød kortvarrigt udsigten over det oplyste Tokyo, der nu så enormt ud, inden vi kravlede under soveposerne, og forsøgte at få noget søvn. Mens man lå der og hvilede sig, kunne man fornemme at luften var tyndere. Selvom jeg trak vejret normalt, måtte jeg ind imellem tage en dyb indånding, som om jeg manglede en lille smule mere luft end jeg fik. Det måtte jeg have vænnet mig til over natten, for næste dag føltes det helt almindeligt.

Dag 2

Planen var, at stå op ved 2-3 tiden om natten for at vandre til toppen og se solopgangen fra toppen af Fuji. Jeg vågnede mange gange i løbet af natten, og kunne hver gang høre, hvordan det blæste op udenfor. Jeg havde min tvivl om, hvorvidt vi over hovedet kunne komme videre dagen efter. Til den planlagte morgenvækning fik vi at vide, at det blæste kraftigt udenfor, og at det derfor ikke var sikkert at fortsætte. Vi blev derfor alle sammen liggende og forsøgte at få et par ekstra timers søvn.

Ved halv fem tiden blev vi vækket igen. Vi skyndte os at tage så meget tøj på vi nu kunne, og farede ud for at se solopgangen. Det var et smukt syn, og billederne er slet ikke retfærdige. Over og under os kunne vi se hundredevis af vandrere, der ligesom os var strandet i bjerghytterne, og nu stod og beundrede solopgangen over Tokyo. Det var dog stadig meget blæsende og koldt. Vi gik indenfor igen for at spise morgenmad og lægge en ny slagplan. Vi fik afbestilt vores bus hjem og bestilte en senere bus, og begav os så ud på sidste del af vandringen.

Vi var temmelig alene derude, og efter knapt et kvarter nåede vi til original 8th station, som ligger lige før station 8,5 og som efterfølges af station 9. Vi var nu 100 meter højere oppe, og manglede kun 1,4 km til toppen. På trods af vinden og kulden, holdt vi varmen fint, og benene var ikke nær så smadrede som forventet. På vejen op til original st. 8 mødte vi en mindre gruppe, der var på vej ned. De sagde at det blæste helt enormt på toppen. Vi måtte desværre sande, at de havde ret. Da vi rundede hjørnet på bjerghytten ved original 8th station, blev vi ramt af en massiv vind. En japansk kvinde stod og kæmpede mod vinden for ikke at vælte og krydsede armene for at signalere, at vi ikke måtte gå videre.

St. 7: Tid: 15:58 – Best Case: 15:15 (+0:43) – Worst Case: 17:32 (-1:34)
Vandretid: 5:30 – Højde: 2.700 m

St. 8: Tid: 17:29 – Best Case: 16:35 (+0:54) – Worst Case: 20:02 (-2:33)
Vandretid: 7:59 – Skridt: 30.044 – Distance: 21,5 km – Højde: 3.020 m

Ganso-Muro Mountain Hut: Tid: 18:25 – Worst Case: 23:02 (-4:37)
Vandretid: 8:57 – Skridt: 31.531 – Distance: 22,6 km – Højde: 3.250 m

Nedturen

En bitter følelse væltede ind over os, men vi var ikke i tvivl om, at det var klogest at komme ned fra bjerget, og gerne lidt hurtigt. Vi gik tilbage til 5. station på ca. 2½ timer, og var nede 4 timer før vores bus kl. 12:30. Det var en skrækkelig følelse i benene på vej ned. Knæ og lår var voldsomt belastede, og sitrede og var tunge og ømme da vi kom ned. Kombineret med en mild skuffelse over ikke at være kommet helt op samt træthed, var det mange timer at slå ihjel inden bussen kom, men vi havde heldigvis hinandens selskab. Det hjalp lidt da det begyndte at styrtregne (vi sad indenfor), og vi kunne glæde os over, at vi ikke var på toppen af Fuji i det vejr. De lovede tilmed op til 50 mm regn i løbet af 6 timer indenfor de nærmeste dage, så vi var glade for at være på vej mod Tokyo og hernæst Kyoto.

Til sidst kom vi atter tilbage til Tokyo – en lidt underlig fornemmelse at træde ind i en bus i 10-15 graders på et regnfyldt bjerg, og træde ud i en gigantisk storby i 30 graders varme. Vi var trætte, men dog friske på mere Japan. Så vi fortsatte vores udforskning af Tokyo.

Læs om resten af vores rejse i Tokyo her

Afgang Ganso-Muro: 05:41
Original St. 8: 05:54
Station 8: 06:40
Station 6: 07:56
Station 5: 08:28

 

Flere billeder fra Mt. Fuji

Kommentarer

Kommentarer