Forårsopdatering
Her kommer blot en kort lille opdatering fra foråret i Whistler. Vi vågnede op den første forårsdag til snedækkede veje, og 14 dages uafbrudt sne. Nu har vi dog fået lidt solskin og lidt varmere vejr, så måske er foråret på vej. Der er i hvert fald græs at se hvis man kigger efter. Det er underligt at tænke på at sæsonen så småt er ved at være ovre.
Vi er blevet gode venner med folkene på Buffalo Bills. I starten af sæsonen ringede de tirsdag aften, og fortalte at vi havde vundet aftensmad. Så kom vi gerne hver onsdag til aftensmad og poolturnering. Nu ringer Billy til mig hver tirsdag aften, og spørger hvordan det går, og om jeg kommer i morgen.
Jeg har også taget mit level 2 instruktørkursus mandag-torsdag. Det var lidt mere avanceret end level 1, men jeg kan stolt sige at jeg bestod og nu er certificeret level 2 CASI snowboardinstruktør. Vi havde lidt tid torsdag eftermiddag, hvor vores evaluator lod os bestemme dagsordenen. Jeg foreslog eurocarves, så det gik vi efter – en lille smule undervisning var det der skulle til, og efter maks en time så de sådan her ud:
En video slået op af Dennis Asp (@dennisasp2) den
Det uundgåelige efter 84 dage på bjerget skete også nu. Jeg er okay, men tog mig et ordentligt styrt sidste på dagen. I et forsøg på at eurocarve rundt om et skilt/banner (ironisk nok med teksten “slow”), blev jeg åbenbart distraheret af folk omkring mig, og timede fuldstændigt forkert. Jeg var lidt til venstre for banneret, og begyndte at carve. Jeg nåede kun at gå i gang, da jeg kunne se at det ikke var tilpasset rigtigt og forsøgte at rette op. Næsen af mit snowboard ramte skiltet, og sendte mit baglæns i jorden.
Jeg var drejet 180 grader og lå fladt på ryggen lidt forslået, og forsikrede de andre om at jeg var okay, men lige skulle have et øjeblik. Jeg blev liggende et øjeblik og så stjerner, og tænkte at hvis jeg rejste mig op, ville jeg nok besvime. Mit ene ben føltes rigtig mærkeligt, men det viste sig heldigvis at være fordi det åbenbart var kommet ud af den ene binding.
Jeg var lige forbi en læge senere på dagen, for at være sikker på at alt var okay. Hun fortalte mig det jeg godt lidt vidste – en mild hjernerystelse, men alt så ud som det skulle. Jeg havde i forvejen planlagt at tage fredagen fri, og var allerede fit for fight igen lørdag.
Jeg er ikke alene om at komme galt afsted. En af dem jeg tog kursus med, mistede en kammerat i en lavine dagen før vi startede. Han kørte på snescooter, og var begravet med hovedet nedad op mod et træ. Dagen efter var der endnu en lavineulykke i nyhederne, inden vi så onsdag kunne høre om en kvinde der var død i Whistler. Hun var faldet i en såkaldt “tree well”, og var kvalt indenfor bare 30 minutter. Lidt uhyggeligt, eftersom vi selv har kørt rigtig meget i netop de træer. Historien kan findes her.
Whistler Blackcomb skriver desuden følgende om episoden:
“Whistler, BC, March 15, 2016 -On Tuesday, March 15 at approximately 11:12am, Whistler Blackcomb Ski Patrol was notified by a member of the public of a female skier found unconscious and unresponsive in a tree well near Expressway and Last Resort in the 7th Heaven zone on Blackcomb Mountain.
I får lige det her at slutte på. Det er fra januar, men ganske forårsagtigt – solen skinner i hver fald
This post is also available in English .