Sydkorea del 1: Seoul
Sommerferien 2025 var anderledes end de fleste somre for os, hvilket også er forklaringen på, at det nu er blevet oktober, inden jeg er startet på dette indlæg. Vi ville egentlig have været til Japan igen, for der var vi helt vilde med at være sidst, og der var stadig en masse, vi gerne ville opleve. Vi skulle dog give over 30.000 kr. for flybilletter, og bl.a. derfor endte vi med Sydkorea i stedet. Det blev vores første rejse til det land og også vores første rejse nogensinde med et barn.
Vi var egentlig en smule ærgerligere over at skippe Japan, som vi var godt i gang med at planlægge og glædede os rigtig meget til. Straks begyndte vi at planlægge Sydkorea, som vi også havde hørt godt om fra flere grene af familien, og så glædede vi os ligeså meget til det. Vi fik også et fantastisk eventyr, og en rigtig god oplevelse med at rejse med vores søn, Eigil, der var blot seks måneder, da vi rejste.
Kunne I virkelig rejse med sådan en lille en?
Min rejseblog tager nok en lille drejning fremover. Rejser er blevet lidt noget andet nu – men så alligevel ikke. Men noget er der sket, for det har da i hvert fald taget mig 8 måneder at få skrevet dette indlæg. At kaste sig ud i en rejse til den anden side af Jorden som nye forældre var nok en anelse modigt. Eller også er det dumt, dristigt eller optimistisk. Vi valgte den tilgang, at eftersom vi har et relativt nemt og glad barn, skulle det nok gå. Han havde dog aldrig prøvet at flyve før, men mon ikke det ville gå fint? Det værste der kunne ske, var vel at han var rigtig sur og ked af det, og så blev det de værste 12 timer i vores alle tres liv, men så var det også overstået. Klapvogn, bleer og modermælk havde vi med, og med de ting på plads skulle det nok gå. Heldigvis sov den lille nærmest inden vi lettede, og vi kunne ikke ønske os bedre opførsel fra ham. Han endte med at sove i sin babylift stående på klapbordene i en periode, mens vi også halvsov lidt. Faktisk tror jeg, at 6 måneder er den perfekte størrelse. Han levede stadig mest af mælk, grød og mos, hvilket vi altid havde med, og hurtigt kunne lave klar til ham. Han var stadig så lille, at han kunne være på skødet af os i flyet, uden at være til stor ulejlighed, og han var ikke begyndt at kravle på væggene, så han var for det meste under kontrol. Og så sov han stadig langt de fleste timer i døgnet, så hvis han ellers kunne få fred i sin klapvogn, tog han blot en lur, når det passede ham. Til trods for enkelte ubelejligheder, tvang han os nu også til at holde nogle velkomne pauser, vi ellers normalt er dårlige til at holde. Desuden har vi nu et stort galleri af billeder af vores lille guldklump, der er med os ude og opleve en hel masse! Det er vi så glade for i dag!
Seoul
Nok om babyer. I Sydkorea bor der omkring 52 millioner mennesker, selvom landet kun er ca. 2,5 gange større end Danmark, hvor der bor ca. 6 millioner. Heraf bor 10 millioner i Seoul eller 25 millioner, hvis man tager metropolområdet med – det er altså en absurd stor by, og folk bor enormt tæt i hele landet. Men ligesom i Japan føles det ikke sådan. Byen er moderne med enormt brede fortove, 23 metrolinjer og ligeså mange busser som biler. Den er også indrettet med elevatorer og ramper, så det er let at komme rundt med klapvogn. Mange stationer og shopping centre o.l. har tilmed yderst velindrettede puslerum.
Asien er et skørt sted, og det opdagede vi som noget af det første vi satte fødderne på jorden. I lufthavnen startede vi med at gå på toilettet, mens resten af passagererne fortsatte. Da jeg kom ud igen, lå en af stewardesserne på knæ foran Eigil. ”Oh so cute” og ”aww cute babyyy” lød det, og det var en sætning vi hørte mange gange siden. Inden længe havde hun med vores skeptiske samtykke samlet ham op, og gik hen mod sine kollegaer for at vise hvor sød han var. Vi så forundrede på det skøre optrin og stolede på, at det ærlige koreanske folkefærd ville tilbagelevere vores søn.
Vi tog toget til Seoul Station i centrum af byen, hvor vi skulle skifte til en anden linje. Stationerne er ret pudsigt indrettet, hvor man ofte skal en eller to etager op eller ned, gå lidt og så med endnu en elevator – sommetider op til flere gange. Den ene elevator var ude af drift, og der blev henvist til en anden. Efter at have vandret rundt under jorden i 45 minutter, taget et hav af elevatorer og trapper med klapvogn og kufferter gav vi op, og endte med at søge ud for at gå til hotellet. I det mindste havde stationen et fremragende puslerum, hvor der både kunne skiftes ble og ammes i en behagelig lænestol. Oppe på gaden fik jeg mit første indtryk af Sydkorea, da jeg steg ud af elevatoren: En gigantisk lysreklame med en video af Psy (ham der har lavet Gangnam Style, ved du nok). Så er man i Korea…
Dag 1 – første dag i Korea
Lige foran vores hotel var Cheonggyecheon, et 11 km langt rekreativt område bestående af et vandløb og diverse udsmykninger, der desuden kunne håndtere enorme mængder af vand i perioder med kraftig regn. Aftenen inden gik vi en lille tur langs vandet mod øst, og denne morgen gik vi modsat i strålende solskin. På tværs af vandet hang farverige lanterner og for enden var et vandfald, til stor fascination for Eigil. Der lå desuden et lille bageri over Cheonggyecheon, hvor vi fik morgenmad – det viste sig, at morgenmad ikke var så udbredt i Sydkorea, og de solgte mest kager, wienerbrød og frokost. Vi prøvede et par ting der lignede mad; croissant, melon pan, en scone og så en mochi med jordbær og blev store fans af melonbrødet. Stedet hedder Haeundae Delmaji Bread og kan varmt anbefales. Vi faldt tilfældigt over en lille billedudstilling fra koreakrigen, hvor et af de første billeder vi faldt over, var fra hospitalsskibet Jutlandia, hvilket jo var lidt sjovt som dansk turist langt hjemmefra. Et billede, der gjorde mere indtryk, var et foto fra den sønderrevne jernbanebro over Daedong-floden i Nordkorea, med et mylder af klatrende mennesker på flugt mod syd, i takt med at de kinesiske styrker tvang FN-hæren i samme retning. Vi nærmede os Gyeongbokgung-paladset og kom til den store port mod syd. Umiddelbart så der ud til at være lukket, men måske var vi bare det forkerte sted. Vi kom derind senere på ferien, og det viste sig at være et markant større område end vi troede. I det sydøstlige hjørne kom vi ind af en lille port i ydermuren, og herfra kunne vi se pladserne og indermurene. Vi besøgte National Palace Museum of Korea, hvor der var gratis adgang og en ganske udmærket udstilling om koreanske opfindelser. De havde også et fremragende børneområde, hvor vi tog en pause, og lod Eigil tumle og øve sig på at kravle – en evne han så småt erhvervede sig i løbet af ferien.
Efter et hvil gik turen til Insa-dong Culture Street; en lille shoppinggade med mange spændende butikker. Blandt andet ”Bling Box” (der ganske vist ligger mange steder), hvor man kan få en million forskellige smykker, nøgleringe og ”shoe charms” til sine crocs. Der var også mere lokale ting som porcelæn og kunst, spisesteder og de boder gaden også er kendt for, hvor man kan købe Kkul-tarae også kendt som honey skein eller King’s Candy: Tråde af honningmaltose viklet om et valgfrit fyld som chokolade, nødder, matcha mm. som smager helt fantastisk! Mellem Insadong 12-gil og Insadong 10-gil besøgte vi også en slags gård. Man misser nemt indgangen dertil, men vi vidste den var der et sted, og fandt den. Her var butikker på gadeplan og yderligere tre etager op. I hjørnet af gården tog vi elevatoren op til første sal, men herfra gik etagerne blot gradvist op ad og rundt i en firkant forbi den ene lille bitte butik efter den anden, indtil man til sidst stod på tagterrassen.
Efter Insadong besøgte vi Jogyesa-templet, kendt for sine utallige farverige lanterner, der som et halvtag hænger side om side over hele pladsen. Der var behagelig skygge under dem, og de skulle angiveligt være endnu smukkere om aftenen. Templet var også åbent og aktivt, og jeg stillede skoene udenfor og listede mig forsigtigt ind og kiggede på den store guld-buddha og de bedende koreanere. Aftensmaden var japansk – Ramen på Menchuru (og havregrød til Eigil). Vi tog en kort gåtur i lokalområdet med dets mange lysreklamer, og det viste sig at være lidt af et partyområde vi boede i. Vejnavnet ”Avenue of Youth” kunne nok have afsløret dette på forhånd. Da mørket var faldet på, gik vi på værelset og smagte på vores lækre Kkul-tarae.
Dag 2 – Kejserpaladser
Cecilie havde fundet et lækkert morgenmadssted, ”Thanks, Oat”, så vi satte kursen den vej i strålende solskin fra morgenstunden. Vi fik nogle enormt lækre Triple Berry Yoghurt Acai Bowls og den bedste saltkaramel islatte jeg har smagt. Efter morgenmaden fortsatte vi op ad bakke gennem den charmerende gamle bydel Bukchon Hanok Village med sine snævre gader, traditionelle arkitektur og relativt mange turister. Vi blev i det gammeldags, og gik til Gyeongbokgung-paladset denne gang fra øst, hvor den rigtige indgang var. Først beundrede vi den 5-etagers pagode der stod på et gigantisk fundament, og havde fungeret som pejlemærke siden vi kunne se den fra toppen af Bukchon Hanok Village. Så gik vi ganske kort ind i det nationale folkemuseum og bagefter ind i børnemuseet, til stor glæde for Eigil, der kunne boltre sig i et lille bassin med bolde. Efter en længere omvej gik vi endelig ind i paladset. Der var gratis adgang ligesom flere andre steder, hvis man bar den traditionelle folkedragt, Hanbok, men vi betalte nu bare entréen på 3.000 won (14 kr.) pr. næse. Som nævnt var området meget større end vi forventede, og vi brugte omkring to timer i området på at se de store gårdspladser, paladser og klassiske kæmpe asiatiske porte med taget malet i farverige detaljerede mønstre. Vores favoritter i parken var den 933 m2 store Gyeonghoeru-pavillonen der ragede op af søen med sine to etager og spidse tag samt en fin lille pagode, der stod på en lille ø, der var forbundet af en hvid træbro. Under gåturen om morgenen havde vi spottet et lækkert dessertsted kaldet Bella Cookie, og det var vist på tide at gå tilbage dertil. Så tog vi ellers hen i en nærliggende park, hvor Eigil kunne øve sig i at kravle på græsset, mens vi fik lidt lækkert – cookies og en dippin’ dots is. Dagen gik på hæld, men der var lige tid til at gå ind i en ”Cacti Gotcha!” og forsøge at vinde noget i et kranspil, inden vi fik koreansk gimbap: En sushi-nori-rulle, men med kød i stedet for rå fisk. Vi vandt faktisk på et tidspunkt en lille dino til Eigils klapvogn.
Dag 3 – Koreakrigen og markeder
Cecilie bestemte morgenmaden igen, og denne gang havde hun fundet en Isaac Toast. Det var ikke gourmet, men dog heldigvis bedre end den klassiske cowboytoast, for der var både æg, bacon og ost i dem. Det var regnvejr hele dagen, så vi tog til War Memorial of Korea, som ikke kun er et omfattende mindesmærke men også et temmelig stort, gratis museum. Udenfor var en takketekst til alle de FN-medlemslande, der havde støttet Sydkorea i krigen. Der var selvfølgelig en tak til de 630 besætningsmedlemmer på Jutlandia på både dansk og koreansk. Jeg skal spare dig for en opsummering af hele Korea-krigen, der i øvrigt formelt set stadig ikke er afsluttet, men befinder du dig en dag i Seoul på en regnvejrsdag, så skal du helt afgjort besøge museet. Efterfølgende forsøgte vi os med nogle markeder, men uden stor succes: Itaewon Market var ikke noget værd og Myeong-Dong Underground Market var ikke tilgængeligt med en klapvogn. Til gengæld var Myeong-Dong Shopping Street og Night Market superfedt. Det besøgte vi flere gange i løbet af ferien. Om aftenen lukkes der for biler i det meste af området, så der var i stedet plads til et hav af boder, der solgte lækker mad og sjove souvenirs. I løbet af vores to besøg kom vi derfra med lækre gyoza’er, tempura-rejer, mochi, fluffy pancakes, en Squid Game bamse og Dalgona-honningkagerne fra samme TV-serie. Cecilie købte vist også noget kosmetik i Olive Young – den butik er åbenbart noget særligt, men det forstod jeg mig ikke rigtigt på.
Dag 4 – Gangnam Style
Næste dag bød på endnu en regnvejrsdag, så vi startede med den sikre løsning og fik morgenmad på Haeundae Delmaji Bread lige om hjørnet. Planen var at tage til Gangnam-kvarteret, hvor vi bl.a. ville se Starfield Library, der er enormt hypet på Instagram. Som med så mange andre ting på SoMe, var det enormt overvurderet – det ser pænt ud på billeder, men det var ikke mere end nogle høje bogreoler og et hav af turister, der skal have et billede til deres Instagram. Men i det mindste lå det inde i et storcenter, og der var tørvejr, så vi kunne lige kigge lidt på butikker. Vi skulle selvfølgelig også have et billede af den store Gangnam Style statue lige foran Coex Mall. Ja, den er god nok. To krydsende hænder af guld, der er ca. 4 meter høje og selvfølgelig med musik til samt en lille stander hvor man kan se musikvideoen. Vi gik videre til K*Star Road, hvor et væld af K-popbands har hver deres bamsefigur stående på gaden, med deres logo og design. Naturligvis var der en kæmpe en med solbriller påtrykt ”Gang” og ”Nam” i hvert brilleglas. Desuden er Gangnam og særligt K*Star Road et sted for mærkevarebutikker, dyre biler og fancy bygninger. Desværre fik vi ikke meget mere ud af dagen – vi ville gøre noget godt for Eigil, og havde fundet en børnecafé, Liliput Kids Cafe, men desværre var der flere timers ventetid, så det blev en helt almindelig café, og vi sprang Bongeunsa-templet over og tog tilbage mod centrum. Efter endnu en omgang gimbap med dumplings gik vi til ro.
Dag 5 – Oldtidens Seoul
Tørvejr og en rigtig brunch til en afveksling. Målet fra morgenstunden var Ihwa-Dong Mural Village. Vi fandt frem til det, eller rettere et skilt hvor der stod det var 100 meter fremme og ad en relativt lang trappe. Vi hankede op i klapvognen, men straks kom en ung koreaner løbende, og han ulejligede sig med at guide os udenom trapper og frem til området; Et enormt charmerende kvarter i bjergene. Han efterlod os efter en ”snegl” af en vej, der gik opad og rundt 270 grader og herfra var der vægmalerier på de fleste bygninger. Der var ikke mange mennesker, men en del små kaffebarer og gallerier på vej opad. På toppen holdt vi pause og nødudsigten over byen. Det passede perfekt med, at vi var landet ved bymuren, for det var planen at gå en lang tur langs Seoul City Wall Trail bagefter, så den fulgte vi ned igen. Den var ikke lige klapvognsvenlig alle steder, men det gik an. Da vi kom ned på gadeplan til Heunginjimun Gate, var Eigil faldet i søvn. Det holdt dog ikke længe, så vi gjorde holdt på en af de utallige kaffebarer for at give ham noget at spise. Vi opdagede en genialitet vi ikke har set mage hjemme: En iskaffe med et låg der også er en skål med snacks. Så oven på min kaffe var der små frosne kagestykker og på Cecilies var der karamelliserede popcorn. Vi var havnet i nærheden af det lange Cheonggyecheon-vandløb, som vi vidste førte direkte til vores hotel. Vi fulgte det en del af vejen tilbage, og besøgte Changgyeonggung-paladset på vejen. Det havde en del ligheder med det tidligere palads, men var samtidigt også helt anderledes. Klokken blev pludseligt mange, og da vi ikke lige kunne finde bedre, røg vi tilbage på gimbap-stedet for 3. gang, der dog også serverede andre ting. En hurtig aftensmad med en meget træt baby på skødet, men heldigvis kan man spise med én hånd i Asien.
Turen fortsættes i en særskilt artikel, hvor vi tager til Busan.
Bonusbilleder:
