Yosemite
Yosemite er nok det smukkeste område jeg nogensinde har set, og vi besluttede os hurtigt for at tage en ekstra dag der. Vi kørte fra San Francisco først på formiddagen, efter at have pakket og hentet bilen. Det var e ganske flot tur gennem ødemark og ad snoede bjergveje. Det er ikke så nemt at finde overnatning i området, og slet ikke når man booker 2 dage i forvejen, så vi endte med at bo i Sonora, godt en time og tre kvarter fra Yosemite Valley. Det var nu okay, for vi havde vores eget værelse og hver sin dobbeltseng samt udendørs pool. Turen tilbage var dog lidt hård når vi skulle køre gennem hårnålesving i bjergene i bælgravende mørke.
Vi ankom til Yosemite ved firetiden, og besluttede os for at tage en kort vandretur op til Upper Yosemite Falls. Det var ca. 5-6 km hver vej fra ca. 1200 meters højde til ca. 2000 meter, og var lidt længere end vi lige troede. Vi mødte et par på vejen op, som fortalte at man skulle sætte ca. 6 timer af til det, så de regnede ikke med at nå toppen. Vi fik lov at overhale dem, og fortsatte op mens vi løbende forsøgte at estimere vores ankomsttid i dalen igen. Vi klarede den på 3.20 inklusive et par fotopauser, særligt på toppen. Bjergene i Yosemite er langt barskere og stejlere end Whistler hvor vi kom fra, og er mere eller mindre lodrette rigtig mange steder. Det betød at man flere steder kunne kigge udover kanten og et par hundrede meter ned – en helt anden fornemmelse af at være højt oppe end i de skisportsområder jeg tidligere har været i. Vi tjekkede ind på vores hostel omkring kl. 22 og var af sted igen næste morgen kl. 7:30.
Dag to var hård for ben og fødder, og de sidste km fra enden af vores hike til vores bil, var ulidelige. Der tog Yosemite næsten livet af os begge. Vi startede vores tur mod Glacier Point (2199 m) og Sentinel Dome (2476 m), og gjorde allerede stop i løbet af de første par km, da Andrew sagde ”der er en bjørn, stop!” Det tog mig uendelig lang tid at få øje på den, men jeg havde vist ikke forventet at jeg skulle kigge lige frem midt på stien for at se den lille bjørneunge.
Et par timer og 6,8 km senere kunne vi nyde udsigten og vores frokost fra Glacier Point. Der var masser af egern der forsøgte at charmere sig til en bid af folks frokost. Vi faldt i snak med to piger og deres mødre, der havde lagt samme rute som os, og gerne ville have os til at tage nogle billeder for dem. De ville dog springe Sentinel Dome over, og de 3,9 km og ekstra 250 højdemeter som det førte med sig. 
Derfor kunne vi selvfølgelig ikke lade være med at tænkte, at det kunne være lidt sjovt hvis vi kunne nå at indhente dem på vejen ned til dalen. Det var måske lidt et long shot, men vi overhalede rigtig mange dagen før, som var på vej ned mens vi var på vej op, og der var trods alt 13,2 km fra Glacier Point til dalen. På toppen var der 360 graders udsigt stort set så langt øjet rækker, og tilmed lidt sne.
Omtrent halvejs nede kom vi til et kæmpe vandfald, hvor man kunne gå ud til kanten af hhv. floden og klippen hvis man turde. Her mødte vi det samme par vi snakkede med dagen før. Herfra gik det stort set kun nedad, og meget af vejen var stejle ujævne trapper, og gik langsomt og var rigtig hårdt for knæene. Vi kom forbi endnu et stort vandfald, og selvom vi var på afstand hele vejen, var det som at gå i regnvejr – dog mest på den ene side af kroppen.
Da vi var nede, trådte jeg kortvarigt af stien af naturlige årsager, og havde nær tisset på et rådyr. Jeg fandt et godt træ, og hørte noget bevæge sig på den anden side. Jeg kiggede rundt om ”hjørnet” og der stod et rådyr og var tilsyneladende ligeglad med min tilstedeværelse. Vi så en del rådyr og firben i området.
Turen blev i alt omtrent 30 km, så vi var en smule trætte dagen efter. Da vi havde kæmpet os ud af sengene tog vi en kort tur på et par timer, og så de gigantiske sequoia træer. Et var væltet og hult, så man kunne gå igennem det, og et andet var stadig stående, med en gangsti direkte igennem. Vi kom tidligt hjem, og brugte aftenen på at være lidt produktive i vores planlægning, og fik booket nogle hostels frem til Los Angeles.
Overhalede vi så pigerne?
Selvfølgelig gjorde vi det. Omtrent halvvejs nede (deres rute) mødte vi dem igen, og de var noget imponerede over at vi allerede var samme sted som dem (10 point!).
Her kommer lige et par ekstra billeder. De beskriver langt fra området, men det er så godt som det kan blive. Se flere billeder nedenfor, eller se det fulde Yosemite galleri her.
