Seattle

Seattle Skyline

Vi har nu krydset den amerikansk/canadiske grænse og er kommet til Seattle, og snowboardsæsonen er for alvor slut.

Vi bruger rigtig meget tid på at opleve, transport og på at være helt vildt trætte. Derfor bliver det formodentlig med et par dages forsinkelse at jeg opdaterer, og med færre billeder den næste tid. I skrivende stund har jeg lige fundet tid mens vi flyver mod San Francisco.
Men lad mig lige starte med de allersidste dage i Canada først.
1. maj var Andrews fødselsdag, så vi fejrede det sammen med Mike ved at stå på snowboard. Det var høj sol og lækkert, og en god måde at slutte sæsonen af. 3. maj var det min og Robins fødselsdag. Det meste af dagen stod på at pakke og gøre rent, så vi kunne rejse dagen efter, men der blev da lige tid til at se Champions League og være i hot tub. Maja havde hjemmefra kommunikeret med mine housemates, og forklaret dem om traditionen med at give fødselsdagsbarnet vand og kanel når de bliver 25. Tak for det…
På aftenen fik vi lækker mad på Bearfoot Bistro, med 5 retter af Østers, Kanin, Lam og to desserter. Fordi Andrew arbejder der, fik vi også en ekstra dessert med is, der blev frosset ved bordet af flydende nitrogen – så 3 desserter.

Vi fik et lift fra Whistler til Vancouver af en fyr der hedder Rémy. Det viste sig at han var en professionel mountainbiker fra Frankrig, og han kan vist sit kram.

Tilfældigvis var min supervisor fra skiskolen, Bel, også med samme tur. Vi stod tidligt op, så vi kunne mødes med vores chauffør kl 9, men det var der ingen grund til, for et uheld havde lukket hele highway 99. Ikke en optimal start, men så havde vi et par timer til at drikke kaffe og sumpe, indtil den åbnede igen kl 11.
Det var underligt at være tilbage i Vancouver, der pludseligt virkede meget forskellig fra Whistler. Det gik op for mig, at det var første gang i 6 måneder jeg var i en storby, så skibe, duftede havet, og kørte med tog.

Vi havde tre overnatninger i Vancouver, og fik tid til at hike i Lynn Canyon og op ad Grouse Mountain. Sidstenævnte var en modbydelig tur på kun 2,5 km, men med ca. 900 højdemeter. Det tog mig en time og 8 minutter at klare de ca. 2.000 trin. Alt dette med lidt småømme ben, efter vi aftenen før besøgte Origins Parkour.

Kong Stride Cat Leap Origins Parkour, Vancouver Canada

 

Vi tog en bus fra Vancouver til Seattle fredag morgen, og efter at være blevet krydsforhørt ved den Amerikanske grænse, kunne vi indtage Seattle. Det er en fin by, og vi fik set det lokale marked, verdens første Starbucks og udsigten fra 73. etage af Columbia Tower (284 m). Vi besøgte også Gum Wall og Bruce Lees gravsted, men ud over det er jeg ikke voldsomt imponeret over Seattle. Det var også mest et layover for os, for at give os muligheden for at have en åben retur.

Gum Wall Seattle WA

 

(Til de interesserede: U.S. Customs & Border Protection, CBP, er meget interesserede i at være sikre på at man har i sinde at forlade landet igen, inden for de 90 dage man må opholde sig. Derfor ser de rigtig gerne at man har en returbillet (eller en billet ud af USA, Canada og Mexico), særligt hvis man flyver. Kører man derimod er de lidt mere tilgivelige, men kan stadig afvise én hvis de tror man har planer om at blive. (Pff… America’s great and all, but trust me when I say: There is no way I am staying!) Derfor købte vi en busbillet med mulighed for refundering fra Seattle til Vancouver, som vi så annullerer senere. Jeg blev dog stadig stillet en masse spørgsmål om mit ophold i Canada, mine planer i USA, min økonomi (siden jeg fortalte at jeg ikke ville søge job i Californien), osv. Nu er vi inde, og det var noget lettere at hoppe på flyet fra Seattle til San Francisco)
Det er alt for nu.
Jeg er forhåbentligt tilbage inden længe – no promises.

Gum Wall Seattle WA

Kommentarer

Kommentarer