Las Vegas, Death Valley og Grand Canyon

Las Vegas

I Hollywood delte vi værelse med to gutter (John, Sydafrikaner fra Florida og Connan, Sydafrikaner fra Qatar), som tilfældigvis havde planer om at checke in på det samme hostel i Las Vegas som vi havde. Vi svingede allerede godt, så vi kunne jo ligeså godt tage turen gennem Mojaveørkenen sammen. Det var ikke en voldsomt begivenhedsrig tur, og eftersom vi alle 4 havde været til limousinefest dagen forinden, gik lidt af tiden med at indhente noget søvn. Jeg tror højdepunkterne var, da vi kom forbi det gigantiske solkraftanlæg midt i ørkenen, og et vejskilt der guidede folk mod Zzyzx Road (what the fuck!?).

Vi ankom ved en fire-tiden, og retunerede bilen i downtown Las Vegas (Fremont, det originale men lille Las Vegas), og gik lidt på opdagelse. Der var hoteller, kasinoer, scener, barer og letpåklædte kvinder over det hele. Vi fandt et sted med seafood buffet for kun 22 dollars, og var lidt oppe at køre over det. Seafood var alt fra 30 cm lange krabbeben og østers til lækker sushi. Seafood var dog blot dagens element, så man kunne stadig vælge italiensk, thai, kinesisk og hvad ved jeg – og selvfølgelig amerikansk, som i storetræk var lidt af det samme, men friturestegt ^^. Det viste sig at den slags buffeter var ganske almindelige i Vegas (heaven on earth). Efter aftensmaden rullede vi ud på Fremont Street igen, og opdagede at det gitterlignende overhæng over hele gaden, ikke hang der for at give skygge, men angiveligt var én stor LED skærm. De psykedeliske mønstre i alle mulige farver, fik alle til at stoppe op og glo lige op i luften. De tre andre besluttede at tage lidt ud, men jeg kaldte det en dag, og blev hjemme og slappede lidt af. Det var vist planen at tage til The Stratosphere som var tæt på, og få et par drinks og gamble lidt – måske ikke overraskende var der ikke nogen hjemme før ved 6-tiden.

Jeg vågnede en del før de andre, og brugte nogle timer i outletcenteret, inden jeg tog tilbage og slappede lidt af i solen. Vi havde fået billetter til Cirque du Soleil om aftenen, og fik i den forbindelse også nogle rabatkuponer til endnu en buffet – denne gang med gratis øl og vin. Det virkede ironisk at vi netop kom fra LA ”the entertainment capital”, og nu så hvor mange shows der foregår i Las Vegas hele tiden. For lige at nævnte et par stykker er der 3 x Cirque du Soleil, Chris Angel, David Copperfield, Blue Man Group, diverse koncerter herunder Celine Dion, og pool parties med Dj’s som Skrillex og David Guetta. Vi gik forbi Cesar’s Palace for lige at tjekke det ud, og var forbløffede over var tåbeligt stort det er. Det tog for evigt at gå forbi, for kun at indse at det blot var deres indkøbsområde, og der nu kun var flere bygninger med kasino og hotel. Vi satte os ind på et af de mindre fancy kasinoer, for at spille Blackjack. Jeg lagde $20 på bordet, og havde sådan ca. fordoblet dem relativt hurtigt. Herfra stod det stille længe, men vi fik fortsat gratis drinks mens vi sad ved bordet, så jeg rejste mig først lidt over 6 om morgenen, og gik hjem med mine $20 igen. Ikke nogen dårlig start.

Dagen efter var der selvsagt lidt træthed i gruppen, og med 29 grader og høj solskin, var det oplagt bare at sidde lidt udenfor med en bog, se et par afsnit af Agents of S.H.I.E.L.D, og booke billetter til pool partiet om aftenen. Det er en absurd verden i Las Vegas, og ens rutiner bliver hurtigt totalt smadret. Det er altid varmt, alting er altid åbent, og der er altid nogle andre på kasinoet. Så vi fik vist ikke rigtigt noget at spise den dag, og da folk kravlede ud fra alle værelserne på hostellet og begyndte at feste, ramte det os hårdt. Det var egentlig rigtig hyggeligt, og Connan sørgede for at mit kaldenavn ”Denmark” blev videreført fra LA.
Vi kom dog til Skrillex pool party og havde en fed aften hhv. i polen og på dansegulvet, selvom Connan vist ikke kan huske vi nogensinde forlod Hostel Cat…

På fjerdedagen var energien så småt sluppet op, og Andrew og jeg priste os lykkelige for, at det ikke var os der skulle med et fly kl. 10. Det blev endnu en sløv formiddag, inden vi tog på kasino crawl om aftenen. Vi tog en Uber til den fjerneste ende af The Strip, og gik hjem derfra, via det ende kæmpestore kasino efter det andet. Vi spillede lidt blackjack hist og her, og startede tilmed med at vinde penge. Andrew lå i + $40 efter første kasino, og jeg på + $5. Det vendte naturligvis som den slags nu gør, og vi tabte begge to det vundne og lidt til. Men kun at have tabt $30-50 på 4 dage i Las Vegas, er jo nærmest som at have vundet…

De sidste to dage i Las Vegas blev brugt udendørs i hhv. Death Valley og Grand Canyon. Fælles for begge var fornemmelsen af, hvor stor verden er. I Death Valley kunne man se og køre ufatteligt langt, uden at se en dyt – fuldstændigt øde. Badwater i Death Valley er desuden det varmeste sted på jorden. 85,5 meter under havoverfladen er der ikke en brise, og sjældent heller meget skygge. (Rekorden) , men vi slap med 42 grader og høj sol som det højeste den dag. Der er ikke så mange røverhistorier at fortælle her fra, så jeg vil lade billederne tale for sig.

 

Jeg har desuden noteret mig at jeg savner regnvejr. Vi har ikke set regn hele måneden, og det er nu 30. maj. Lyden af regn mod vinduerne forekommer mig hyggelig, og i den grad den afkølende effekt af en smule regn er tiltalende for tiden.

Kommentarer

Kommentarer