Bots4 Strategispil Anmeldelse

Bots4 – et gratis tekstbaseret strategispil

Bots4 Strategispil logo

Bots4 er det mest vanedannende tidskrævende strategispil siden… ja siden Bots2. (Jep, der var ikke en version 3)

Spillet er utroligt let at komme i gang med, og indtil du runder level 20, er der hele tiden hjælpetekst på skærmen. Men ligeså opslugt man bliver af det i starten, ligeså hurtigt bliver man også træt af det igen. Man når hurtigt til et punkt, hvor det afgørende for ens succes, er hvor meget man er online.

Type:
Genre:
Game flow:
Setting:
Pris:
Køb i spil?:
Udvikler:
Udgivet:
Tekstbaseret
Strategispil
Real Time
RPG
Gratis
Ja
Ender
Juli, 2011

I Bots4 styrer man en kamprobot, som løbende stiger i levels i takt med at man optjener experience. Spillet er tekstbaseret, så du får aldrig lov at se din bot, men du kan læse om dens kampe mens de foregår. Alt efter hvilken type bot man vælger, er formålet at stige så mange levels som muligt, at score energy (ved at vinde det fra andre bots) fra måned til måned, eller at bygge den bedste bot inden for en given turneringskategori. Alternativt kan man også gå efter at score så mange trophy points som muligt ved at klare achievements.
Man har lov til at bygge ligeså mange bots man vil og tilmed være online på 5 ad gangen, så man behøver ikke at begrænse sig til en bestemt strategi.

Spillet kan gøres relativt simpelt, og kræver til tider blot endeløse fights eller trains, som foregår automatisk ved blot at trykke ”kæmp igen”. Spiller du derfor spillet for at blive underholdt, bliver du formodentlig slemt skuffet over Bots4. Hvis du derimod leder efter et spil, som kun delvist kræver din opmærksomhed, mens du prøver at koncentrere dig om en film eller din undervisning, så er Bots4 helt perfekt.

Afhængigt af hvilken type bot du vælger at bygge, kan der være enormt meget strategi i at sammensætte dit build. Der findes forskellige værktøjer (SE GUIDE), hvor du kan eksperimentere i uendelighed, indtil du finder den perfekte sammensætning. Herefter kan du tilmelde dig en turnering, og se om dit build virkelig er så godt som du tror.

Bots4 har et ret aktivt community, som helt afgjort løfter spillet en del. Der er i perioder op til 3-4 klaner der kæmper om førstepladsen i en given måned, og i de sidste timer inden en rundes afslutning, er der som regel stor aktivitet, når 1. pladsen skal stjæles eller sikres. Klanerne er også en god mulighed for at få lidt trips og tricks, og dine clanmates vil som regel gerne låne dig nogle stars, så du ikke skal bruge dine penge på at købe dem.

Alt i alt er Bots4 et spil man enten vil blive helt opslugt af, eller slet ikke kunne se meningen i.

Prøv selv på www.bots4.net

Screenshots:

Kommentarer

Kommentarer